På mærkerne for dig og din baby


Sådan lyder titlen på den kampagne, som Miljømærke-sekretariatet gennemfører i uge 41, fra den 9. til den 16. oktober. Og sådan lyder Miljømærkning Danmarks opfordring til de forældre, der har eller venter en baby.


”På mærkerne for dig og din baby” vil som de fleste andre kampagner blive synlig i medierne. Men den vil langt mere end det. Den vil møde forældrene i butikkerne og i alle andre af hverdagens valg.
 
En lang række parter har valgt at bakke op om Miljømærke-sekretariatets kampagne. Først og fremmest vil en stor del af dansk detailhandel være med til at skabe opmærksomhed omkring miljømærkerne via udstilling af kampagnematerialer, distribution af oplysningsfoldere og annoncering. Det drejer sig bl.a. om DitApotek, Matas, Dagli’ Brugsen, Super Brugsen, Kvickly og Kvickly Xtra, Føtex, Bilka og A-Z.


Lokale partnerskaber
Også 15 af landets kommuner vil være med til at gøre kampagnen synlig. Heriblandt alle landets såkaldte Dogme-kommuner. Miljømærkning Danmark samarbejder bl.a. med miljøafdelinger, miljøcentre, agenda 21-centre, grønne guider, børn- og ungeforvaltninger og Grønne Familier.

– Den gode synergi opstår, når der både arbejdes nationalt og lokalt. Det har man kunnet mærke allerede i forberedelsesfasen. Miljømærkning Danmark har fx lavet et perfekt forarbejde i forhold til forretningerne, idet de har været i dialog med en stor del af detailhandlens hovedkontorer. Det giver en helt anden pondus, end hvis vi skulle være begyndt helt fra bunden af, og det har samtidig også lettet arbejdet for os i kommunerne, fortæller Jette Ebbekær Thomsen fra Miljø- og Planforvaltningen i Albertslund Kommune.

Jette Ebbekær Thomsen er også begejstret for kampagnematerialet:

– Der er lavet et super godt kampagnemateriale, som er lettilgængeligt for kommunerne. Det har gjort det let at ”sælge varen” til de aktører, som det har været oplagt at bringe i spil. Fx vores agendacenter, biblioteket og sundhedsplejersker. Jeg er overbevist om, at vi får meget oplysning for de relativt få ressourcer, vi bruger.

De lokale partnere har selv besluttet, hvordan de vil være med til at sætte fokus på miljømærkerne. Derfor vil uge 41 byde på et væld af aktiviteter, udstillinger og foredrag i det offentlige rum – på sygehuse og biblioteker, i daginstitutioner, mødregrupper, svømmehaller, biografer og indkøbscentre.

I Herning Kommune har man bl.a. valgt at indbyde til en snak om miljømærkede produkter i Herning Centeret, ligesom man vil lave udstillinger og holde foredrag. Kommunen har også valgt at lancere en ny hjemmeside i forbindelse med Miljømærkning Danmarks kampagne. Idéen med hjemmesiden www.herning.dk/sundbaby, som først går i luften i uge 41, er at rådgive forældre om sunde og miljøvenlige valg til de mindste.

– Herning Kommune deltager i kampagneugen ”på mærkerne for dig og din baby”, fordi vi synes, at det er vigtigt at vise forældrene, hvilken mulighed de har for at vælge sunde og miljøvenlige produkter til deres babyer og småbørn. Vi vil gerne arbejde for en bæredygtig udvikling i vores kommune. Det er vigtigt at gøre dette på flere måder – gennem kommunens grønne indkøb, genopretning af vores natur, grønne daginstitutioner, sund og økologisk kost og som her ved at sætte fokus på miljømærkede produkter,” fortæller Line Thastum, der er Grøn Guide i Herning Kommune.


Fra Illum til Island
Fredag den 13. oktober er der dialogmøde om, hvad detailhandel, producenter og politikere kan gøre for at gøre hverdagen nemmere for forældre. Her vil blandt andre miljøminister Connie Hedegaard og Katrine Milman, miljøchef i COOP sidde i panel og svare på spørgsmål og tage imod gode råd fra de fremmødte. Det sker i Illum, i børneområdet i caféen på 4. sal, fra kl. 12.30-14.00. Alle er meget velkomne – med eller uden en baby på armen. Man er også velkommen til at stille spørgsmål til panelet via Miljømærkning Danmarks hjemmeside.

Alle er også meget velkomne til at deltage i en miljømærkequiz på www.ecolabel.dk. Præmiekurven rummer et ophold på det miljømærkede hotel Eldhestar midt i den smukke og vilde natur på Island, en svanemærket vaskemaskine fra Asko Vølund og en kurv med svanemærkede babyplejeprodukter.
 
www.ecolabel.dk vil man også løbende kunne læse nyheder, ligesom man her kan møde nogle af de kendte personer, der har sagt ja til at bakke op om kampagnen.

 

Nyt i noter

Deltag i dialogmøde  

Hvis du skulle vælge en tryg hverdag for dig og din baby - hvad ville du så ønske dig af politikeren, myndigheden, i butikken eller af virksomheden, der producerer dine produkter? Vær med til at stille spørgsmål og komme med gode råd. Dine spørgsmål & gode råd vil blive bragt videre på et dialogmøde i ILLUMs café fredag den 13. oktober fra kl. 12.30 til kl.14.


Undgå overflødig kemi
  

Miljømærkning Danmark gennemfører i uge 41 fra den 9. til den 16. oktober kampagnen ”På mærkerne for dig og din baby”. Kampagnens visuelle udtryk er et lyserødt hjerte, som automatisk leder tankerne over på kærlighed, liv og sarthed. Og det er på mange måder det, kampagnen handler om, når den sætter fokus på miljømærkernes hensyn til din babys sundhed.


Nu endnu flere brændeovne med Svanen  

 
Nu er der godt nyt til de, der ønsker sig en ny miljømærket brændeovn: Der er blevet mere end dobbelt så mange svanemærkede modeller at vælge imellem. Sidste sæson var der fem modeller på det danske marked med Svanen. Nu er der 14.

 
Fjern oliemaling uden terpentin!


For første gang er penselrens til oliemaling blevet registreret med et miljømærke. Det er det islandske produkt, Undri, der består af lammeflomme og rapsolie, der har fået det nordiske Svanemærke.


Nyheder fra virksomheder

Det er ikke til at få fat i en håndværker. Det er højeste mode at powershoppe i byggemarkeder. Byggebranchen har kronede dage. Alene i år er gennemsnitsprisen på byggematerialer steget med over 5%. Jeg ved ikke, om kvaliteten er fulgt med. Men jeg ved, at det er umagen værd at gå efter kvalitet, og jeg skulle lige til at sige specielt, når det drejer sig om byggematerialer. For dit valg har betydning både for naturen og indeklimaet i dit hjem.
Her kan du virkelig ”mærke” en forskel. Læs mere...




Det sker:

- Kriterier på vej

- Aktuelle høringer

   
Miljømærkning Danmark   Kollegievej 6   2920 Charlottenlund   T: 72 30 04 50    E: info@ecolabel.dk