I uge 41 2009 sætter den samlede danske detailhandel fokus på miljømærkerne Blomsten og Svanen, og hvordan de gør forskellen også for klimaet.
Som en del af kampagnen kan man i butikkerne få en række gode tilbud på miljømærkede varer. I tilbudsviserne fortæller butikkerne om den forskel det gør for bl.a. klimaet, hver gang man vælger et svanemærket produkt.
Miljø er nemlig også klima – og alle de svane eller blomstmærkede produkter lever op til skrappe miljøkrav for at blive godkendt til at markedsføre sig med mærkerne.
Vi i Miljømærkning Danmark står for kampagnen og temaet ”Vi mærker forskellen for dig - og klimaet” er valgt fordi:
- Der er voldsomt fokus på klimaforandringerne og CO2-udslippet. Det er noget, der optager rigtig mange mennesker. Flere og flere sparer allerede på energien, tager cyklen eller køber økologisk – og kampagnen skal hjælpe forbrugeren til at se, at han kan gøre endnu mere for klimaet, miljøet og sig selv ved at vælge produkter med Svanen og Blomsten, siger Tine Due Hansen, kommunikationskoordinator hos Miljømærkning Danmark.
Fra flere sider har der været tale om at skabe et ”klimamærke”, som kan bruges til at mærke varer, der er produceret med minimal udledning af CO2. Men den idé er vi ikke meget for. Og det er der en fornuftig forklaring på:
- ”Man risikerer at det man vinder for klimaet - det mister man i et øget forbrug af miljøskadelige kemikalier. Fremstilling af et produkt som fx klorin udleder ikke meget CO2, og dermed ville det måske kunne få et ”CO2-venligt Klimamærke”. Men hvad hjælper det, hvis man får ødelagt de lokale vandløb. Forbrugeren har det i forvejen svært nok med at hitte rundt i ”mærkejunglen”. Og det ville jo give forbrugeren det indtryk, at klorin var et miljøvenligt produkt at bruge til rengøring,” siger Lisbeth E. Hansen, sekretariatschef. Verden har ikke brug for en ny mærkningsordning, for Blomsten og Svanen dækker det hele:
Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for:
• At der er fokus ikke bare på klimaet, men også på kemikalier og kvalitet
• Mærkerne sætter grænser for udslip af CO2, der hvor det virkelig gør en forskel
• At der er taget hensyn til din sundhed
• At kvaliteten er god
Disse butikker deltager i kampagnen:




– klik dig videre til tilbudsavisen og få de seneste tilbud på svane og blomstmærkede varer.