PRINT    TIP EN VEN  
 

Velkommen til Blomstens og Svanens goodysite

På mærkerne for dig og din baby – Miljømærkning Danmark sætter her fokus på dig, der netop er blevet mor og uddeler "goody bags" forskellige steder i landet.


 Indhold i goodybag
Mange familier med små børn kender allerede det europæiske miljømærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen. Seneste undersøgelse af småbørns familiers kendskab til mærkerne, viser at fire ud af ti børnefamilier kender Blomsten og ni ud af ti familier Svanen som et miljømærke*.

Miljømærkerne gør det nemt – ikke mindst for mor!

Den første "goody bag" (2009-2010) sætter fokus på produkter til mor - forstået som den voksne kvinde, der lige har fået barn. For som forældre ønsker vi altid at skabe de bedste vilkår for vores børn. En af måderne er at skåne dem for unødig påvirkning af kemikalier, såsom potentielt sundhedsskadelige stoffer i det nære miljø. Man kan altså gøre en forskel både for sig selv, men også for babyen, hvis man er opmærksom på brug af eksempelvis plejeprodukter til sig selv og ande familiemedlemmer.
 
Med blomst- eller svanemærkede produkter har familien en nem og sikker måde at være mere miljø- og sundhedsbevidste i en travl hverdag.

Med mærkede produkter har man fokus på kemikalierne

Produkter med Blomsten eller Svanen kan hjælpe til at få styr på kemikalierne i hverdagen. Der er stillet skrappe miljøkrav, taget hensyn til sundheden og stillet krav til kvaliteten. Kravene strammes jævnligt op, og de er hele tiden højere end lovens. På den måde kommer kravene til at fungere som gode pejlemærker for producenterne, der kan udvikle mere miljøvenlige produkter.

i 2009 startede vi med afhentning af den såkaldte "goodybag" hos Københavns Kommunes otte lokale agenda21 centre - kaldet Miljøpunkter. Nu har vi udvidet med Grønt Idecenter Gladsaxe, Furesø Kommune og Syddjurs, men flere er på vej. Det er planen på sigt at gøre ordningen landsdækkende.

Bor du i Københavns kommune - eller kommer du bare forbi København - kan du finde dit miljøpunkt her.

* kilde: Zapera, oktober 2008 – kendskab blandt de 30-39 årige.

Yderligere oplysninger: Ingrid Elmedal
Senest opdateret: 7. september 2010