50 procent fornybar
Svanen vil kræve, at minimum 50 procent af brændstoffet skal være baseret på fornybar råvare. Dvs. at fornybar brændstof blandet med 50 procent fossilt brændstof vil kunne opfylde Svanens krav – givet at de øvrige krav også opfyldes.
Hvad er fornybar råvare?
Med fornybar råvare mener vi biologisk materiale som indenfor en ramme på 100 år reproduceres i naturen. Vi definerer også nedbrydeligt affald fra landbrug, bæredygtigt skovbrug og biologisk nedbrydeligt industriaffald samt kommunalt affald som fornybare ressourcer.
Klimagasregnskab
Svanen sættet krav til udslip af klimagasser og energiforbrug gennem hele brændstoffets produktionskæde (fra kilde til hjul, Well og Wheel).
Udslip af klimagasser skal i et livscyklusperspektiv ikke overstige 120 gram CO2-ækvivalenter pr. kilometer kørt distance.
Energikrav
Udvikling af biobrændstof kræver meget energi. Til trods for at fornybare energikilder regnes som CO2-neutrale, ønsker Nordisk Miljømærkning at kræve, at forbruget af energi ved produktion af Svanemærket brændstof ikke må overstige energiforbruget knyttet til de fossile alternativer – benzin, diesel og gas.
Bæredygtighed
Nordisk Miljømærkning ønsker, at produktionen af råvare til biobrændstof skal foregå på en bæredygtig måde. Der er krav til sporbarhed på alle forbybare råvarer (fra kilde til hjul). Der er ligeledes krav til, at produktionen af biomasse ikke må føre til negativ kulstofbalance over en periode på 10 år. Endelig er der krav til andel certificerede råvarer (20 %), hvis brændstoffet baserer sig på træråvare, palmeolie, sukkerrør eller soja.
Også krav til sundhed og kvalitet
Nordisk Miljømærkning vil lægge vægt på at udslip i kørefasen, som kan have en negativ sundhedseffekt, ikke skal være større ved brug af Svanemærket brændstof end ved brug af traditionelle fossile brændstoffer. For brændstof er det specielt aktuelt at stille krav til udslip af nitrogenoxider, partikler, kulos og hydrokarboner. Svanen vil også stille krav til, at miljømærket brændstof skal opfylde aktuelle standarder for brændstofkvalitet.
Miljømærkning Danmark vil gerne bede om dine kommentarer senest den 25. januar 2008.
Dine kommentarer
Kriterieforslag (pdf)
Baggrundsdokument (pdf)
Høringsbrev (pdf)
Dansk høringsliste (pdf)
Finsk høringsliste (pdf)
Svensk høringsliste (pdf)
Documents in English
Criteria proposal (pdf)
Background document (pdf)