”Forbrug har konsekvenser, og Blomsten giver forbrugerne mulighed for at foretage bevidste tilvalg og fravalg”, sagde Connie Hedegaard.
Kampagnen for Blomsten, der foregår samtidig i Danmark og otte andre EU-lande, skal øge kendskabet til det fælles europæiske miljømærke. Kampagnen blev indledt med et dialogmøde om Blomstens fremtid hos Miljømærkning Danmark og Dansk Standard mandag 18. oktober. Ud over ministeren deltog Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og repræsentanter fra industrien og detailhandlen.
Blå cowboybukser i Danmark – regnbuefarvet spildevand i Indien
En dokumentarvideo om produktionsforhold på tekstilfabrikker i Indien satte rammen for mødet. Ubehagelige levende billeder af urenset spildevand med blegemidler, der ledes ud i søer og åer, og tekstilarbejdere, der indånder dampe fra giftige klorforbindelser - kan vi acceptere, at vores cowboybukser og t-shirts produceres på den måde?
”Det minder os om at forbrug har konsekvenser, og at der er brug for miljømærkning. Det er ikke kun vores ansvar, hvad der sker i fjerne lande, hvor vi ikke kan bestemme reglerne – men det er også vores ansvar. Blomsten er det mest lovende bud på et redskab til at styre produktionen. Den giver sikkerhed for miljørigtig produktion, når producenterne bruger blomstkravene som den standard, underleverandørerne skal leve op til”, sagde Connie Hedegaard.
Miljøministeren nævnte, at der i dag er mere end 50 tekstilproducenter i Europa, der har licens til at blomstmærke deres produkter.
”Det vigtige er, at der bliver skabt en valgmulighed for de forbrugere, der vil fravælge miljøbelastende produkter. Kernen i miljømærkeordninger er, at bevidste forbrugere kan foretage bevidste tilvalg eller fravalg”, sagde hun.
EU skal give flere penge til markedsføring
På mødet blev det diskuteret, om Blomsten som frivillig miljøordning er en sovepude i forhold til mere drastiske indgreb.
”Blomsten kan ikke erstatte lovgivning. Vi skal have skrappe regler for miljø og forbrugerbeskyttelse i EU. Men Blomstens funktion som frivillig certificeringsordning er at ligge over lovkravene. Det er vigtigt med et fælles miljømærke, der kan udgøre en fælles standard i EU”, sagde Connie Hedegaard.
Connie Hedegaard mente, at kampagnen er en god start på at gøre Blomsten mere kendt – men der skal mere til.
”Alle interessenter har en fælles opgave i at gøre mærket mere synligt for forbrugerne. Hvis Blomsten skal blive en succes er markedsføring vigtig – både i de enkelte medlemslande og fra Kommissionens side. Det er min agt at skrive til miljøkommissæren og opfordre til, at vi afsætter flere penge til markedsføring – for hvert medlemsland et beløb, der står i forhold til omsætningen af blomstmærkede produkter i det pågældende land”, sagde hun.
Det lange seje træk
I dag pryder Blomsten mere end 20 varegrupper på det danske marked – fra maling til tøj. På mødet blev det diskuteret, hvordan Blomsten kan få større markedsandele – og hvorfor den ikke allerede har det. Er det producenterne, forhandlerne eller forbrugerne, der har initiativpligten?
Ifølge Jørgen Kjær Jacobsen fra Dansk Textil & Beklædning skyldes manglen på blomster i textilbranchen ikke, at den er ligeglad med miljøet – tværtimod er en lang række af de succesrige danske tekstilvirksomheder miljøcertificerede efter ISO 14000.
”Interessen for Blomsten hos producenter kølnes af, at der er for lidt kendskab til den blandt forbrugerne. Men Blomsten er et redskab for alle interessenter i værdikæden, og EU-kampagnen er lagt rigtigt an, fordi den involverer alle interessenter, inkl. børn i skolen – det er det lange, seje træk”, sagde Jørgen Kjær Jacobsen.
Også Michael Jørgensen fra farve- og lakproducenten Beck & Jørgensen mente, at vejen mod flere Blomster er lang og sej.
”Vi må erkende, at der hidtil ikke har været voldsom stor interesse for Blomsten hos vores kunder, men det er ved at vende. Hos malerne er der nogle håndværkstraditioner, sådan ”plejer vi at gøre”, og med Blomstprodukter skal tingene skal gøres på en anden måde”, sagde Michael Jørgensen.
Miljøgevinst skal måles
Ifølge Kim Michael Christensen fra Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler er der behov for at dokumentere de reelle miljøfordele ved miljømærkning.
”Standarden af produkter er i dag så høj, også miljømæssigt, at miljømærkning måske ikke giver mening – hvilket er en succes i sig selv. Desuden er miljømærkeinstitutionen for snæver i en tid med fokus på social ansvarlighed og bæredygtighed. Miljømærkerne stiller for få krav til virksomhederne om innovation og udvikling, og mærkerne risikerer derfor at blive sejlet agterud af de frie markedskræfter i Europa”, sagde Kim Michael Christensen.
Poul Henrik Harritz fra Danmarks Naturfredningsforening var enig i, at det ikke er nok at sige at Europa bliver grønnere med Blomsten. Fordelene ved miljømærket produktion og forbrug skal kvantificeres.
”Vi skal kunne få at vide hvor meget og hvordan Europa er blevet grønnere pga. Blomsten. Der skal tal og dokumentation til”, sagde han.
Er Blomsten for de få – eller for alle
Selvom forbrugerne endnu ikke kender dem godt nok er fordelen ved miljømærker, at de er nemme at kommunikere. Men miljømærker løser ikke miljøproblemerne, mente Mogens Werge fra COOP.
”Det er et elitært styremiddel, der kun rammer 2 % af omsætningen. Vi kan bruge miljømærkede varer som spydspidsprodukter, og så må vi ”hæve bunden”, dvs. stillede øgede miljøkrav til resten af sortimentet. Man kan godt arbejde med miljø uden miljømærker – ellers er der fare for, at de to blomstmærkede varer i hjørnet bliver show off-produkter for forhandleren”, sagde Mogens Werge.
Om Blomsten er for de få eller for alle vakte en del debat.
”Elitært? Måske, men som forbruger er det jo det eneste jeg kan gå efter, når jeg ikke fatter varedeklarationerne. Med miljømærket får jeg klar besked”, mente Poul Henrik Harritz fra Danmarks Naturfredningsforening.
Connie Hedegaard nævnte, at de seneste 5 blomstmærker i Danmark er givet til hoteller og kroer i Nordjylland, bl.a. Hotel Aalborg Sømandshjem, der ligesom en række blomstmærkede papir- og børnetøjsprodukter ligger i den billige ende af prisskalaen.
”Det er en fordom, at blomstmærkede produkter er særligt dyre og elitære, og den skal vi interessenter ikke være med til at sprede. Jeg tror at information om miljøforhold og øget opmærksomhed omkring miljømærker kan få forbrugerne til at stille andre spørgsmål, når de handler, end om pris, kvalitet og design”, sagde Connie Hedegaard.
De frelste, de bevidste – og de fleste
Villy Dyhr fra Forbrugerrådet efterlyste større volumen. Skal Blomsten have en fremtid, skal der først og fremmest flere miljømærkede varer ud i butikkerne.
”Blomsten og Svanen er et godt redskab for de forbrugere, der vil gøre verden 3 mm bedre. Men flertallet skal forholde sig til 1700 andre dagsordner i løbet af de 10 minutter de har til at handle. Som det er nu kommer forbrugerne derfor ikke til at trække læsset med at udbrede Svanen og Blomsten, for de møder ikke mærket. Der er tre typer forbrugere: De frelste, de bevidste – og de fleste. Derfor skal langt flere produkter kunne miljømærkes - frem for at Blomsten kun findes på eliteprodukter til de frelste. Miljømærkede produkter skal være gode, men ikke nødvendigvis de allerbedste i verden, hvis vi skal opnå større volumen”, sagde Villy Dyhr.
Godt for mig eller godt for verden
Ifølge Villy Dyhr skal forbrugerne kunne se direkte personlige fordele ved at handle miljømærket.
”For 10 år siden ville vi redde verden. I dag handler det om hvad der er godt for mig og især for mine børn. Derfor skal miljømærker også fokusere på sundhed, hvis forbrugerne skal interessere sig for dem”, sagde han.
Dette argument ville Connie Hedegaard ikke købe.
”’What’s in it for me’-tankegangen er selvforstærkende. Jeg tror ikke, at folk er så egoistiske og selviske, at det eneste der tæller er, hvad de selv får ud af det. Det er de kun, hvis alle fortæller dem at de er det. Det kan godt være det er idealistisk, men vi må appellere til borgerdimensionen - at folk ikke kun er forbrugere, men også borgere. Jeg tror stadig folk har en ansvarsfølelse for helheden, og den må vi ha’ tillid til”, sagde Connie Hedegaard.