PRINT    TIP EN VEN  
 

Ny EU Forordning om Blomsten på vej

I de seneste år har man i EU arbejdet på en ændring af forordningen om miljømærker. Forordningen er den lov, der regulerer al virksomhed omkring EU Blomsten.

Forordningen omfatter udvikling af kriterier, ansøgningsbehandling, kontrol og regler for brug af mærket. Revisionen har haft fokus på at fremme en øget brug af Blomsten og dermed et øget udbud af Blomstmærkede varer.
Et af midlerne er en ændring af gebyrstrukturen, således at det årlige gebyr nu bliver et fast beløb uanset omsætningen af de miljømærkede produkter.   
 
Den videre proces
Forslaget er  på nuværende tidspunkt vedtaget af parlamentet og forventes vedtaget uden ændringer i ministerrådet  senere på foråret .
Forordningen har "direkte retsvirkning" i alle medlemslande og vil derfor træde kraft også i Danmark umiddelbart efter at forordningen er godkendt af ministerrådet og gjort tilgængelig på dansk. Dette forventer man vil ske i slutningen af 2009.
Forordningen kan læses nu og det videre arbejde kan følges på  EUs hjemmeside.

Yderligere oplysninger: Lisbeth Engel Hansen
Senest opdateret: 18. maj 2009