Men de svanemærkede produkter bliver IKKE testet på dyr. Og ingen - hverken produkter eller enkelte stoffer - er testet på større dyr som hunde, katte, aber, kaniner e.lign. Eller som civilingeniør Trine Pedersen, Miljømærkningen, forklarer det:
- det giver simpelthen ingen mening at teste vores produkter på dyr. Hvad skulle vi dog bruge den viden til. Men det giver til gengæld god mening, at teste hvordan særlige kemiske stoffer påvirker vandmiljøet –så vi ikke risikerer at skade vores miljø unødvendigt.
Og hun tilføjer:
- Et godt eksempel er Klorin. Det kunne aldrig få et miljømærke, da det er meget giftigt, hvis det ender i vandet.
De kemiske stoffer, der indgår i de Svanemærkede produkter skal – som alle andre kemiske stoffer på markedet overholde den europæiske kemikalielovgivning (også kendt som REACH). For at sikre at de kemiske stoffer, der anvendes, ikke er giftige for vandmiljøet, laves der en såkaldt ”giftighedstest”. Dette gøres ved at teste det kemiske stofs påvirkning af tre typer vandlevende dyr og organismer: alger, krebsdyr og fisk.
Har du flere spørgsmål vedr. miljømærker, så søg efter svarerne i "Spørg og få svar".