Få inspiration til at planlægge mere bæredygtige møder og events

Vil du vide mere om, hvordan man planlægger bæredygtige møder og events, så du kan være med til at styrke din virksomheds CSR-profil? Arrangementet Responsible Business Events sætter fokus på bæredygtige events gennem tips, redskaber, eksempler og øvelser. Her kan du bl.a. også møde Miljømærkning Danmark.

Bifald

Heldagsarangementet ”Responsible Business Events” afvikles den 30. oktober 2017 ved efterårets nordeuropæiske Sustainable Brands-konference i København. 

Med et omfattende program, præsenteret og faciliteret af eksperter fra ind- og udland, bliver du på Responsible Business Events klædt på til at designe bæredygtige møder og events - uanset om du arbejde for virksomheder, der allerede arbejder målrettet med CSR, eller blot vil være på forkant med udviklingen.

Du får konkrete, håndgribelige redskaber og tips til, hvordan du skal tænke, prioritere og handle, samt hvordan du yder strategisk rådgivning til kunder eller chefer. Igennem cases, praktiske eksempler og øvelser lærer du, hvordan du bliver mere innovativ og samtidig ressourceeffektiv, når du planlægger og afvikler events med afsæt i en bæredygtig dagsorden, samt hvordan det styrker dit team og dit samarbejde med kollegaer, partnere og leverandører. Og, hvordan du skaber værdi og troværdighed ved at sikre en klar sammenhæng mellem det en virksomheden siger, og det, den gør – altså ’brand activation’.

Miljømærkning Danmark er vært på en session, der handler om Sustainable Growth. Her vil der bl.a. være fokus på brug af miljømærker, set ud fra et strategisk perspektiv.

Responsible Business Events konferencen afholdes den 30. oktober, back-to-back med Sustainable Brands, hvorfor du også automatisk får adgang til Sustainable Brands ’general opening key-note session’ og åbningsreception. Begge konferencer afholdes på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København.

Yderligere information

Læs mere om Responsible Business Events

Læs artiklen ”Formår du at understøtte virksomhedens strategi igennem events?

Se også artiklen om Vilvorde Kursuscenter, der sidste år blev landets første svanemærkede konferencested