Oplæg om klimaindsats gennem offentlige indkøb på debatdag hos Det Etiske Råd

Miljømærkning Danmark deltager med et oplæg om klimaindsats gennem offentlige indkøb på Det Etiske Råds debatdag om klima og danskernes sundhed.

Klima og danskernes sundhed

Dansk Standard og Miljømærkning Danmark gennemfører for Miljøstyrelsen ”Rejsehold for grønne indkøb”, der bl.a. har rådgivet Region Midtjylland med en vurdering af økonomi- og miljøforhold ved indkøb af engangs- versus flergangsinstrumenter til kirurgiske afdelinger. Under oplægget præsenterer chefkonsulent Rikke Dreyer både de mere overordnede muligheder for miljø- og klimaindsats gennem målrettede offentlige indkøb og de konkrete perspektiver fra casen i Region Midtjylland. Du kan samtidig høre mere om de muligheder, der er for at tage miljø- og klimahensyn ved brug af det nordiske miljømærke Svanemærket og EU’s miljømærke EU-blomsten.

Målgruppe: praktikere, der arbejder professionelt inden for sundhed, miljø eller byggeri.

Arrangør: Det Etiske Råd

Tid og sted: Den 21. marts 2017. Det præcise sted meldes ud, så snart det er endeligt på plads.

Tilmelding: Tilmelding kan ske her

Program: Se hele programmet her