Huse, lejligheder, børneinstitutioner og skoler

Nordisk Miljømærkning giver dig mulighed for at afgive kommentarer på vores forslag til kriterier for Svanemærkning af Huse, lejligheder, børneinstitutioner og skoler. Høringen løber frem til den 24. august 2015.

Svanen stiller krav til energiforbrug, kemiske produkter, faste byggeprodukter/byggematerialer og en række indeklimafaktorer, som er relevante for sundhed og miljø. Derudover stiller Svanen krav til kvalitetsstyring i byggeprocessen og til overdragelsen af bygningen til beboerne og til drift. Kravene til svanemærkede bygninger er fastsat ud fra et livscyklusperspektiv og en svanemærket bygning lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav.

Punkter som vi især gerne vil have kommentarer til:

  • Pointmuligheden for bedre energiperformance end det obligatoriske niveau er fjernet.
  • Kravet til sanitetsarmaturer henviser til armaturets målte energiforbrug (kWh) eller tilsvarende energiklasse, se krav O8.

Yderligere information kan ses i høringsbrevet. Vi opfordrer alle interesserede til at indsende høringssvar. Svar skal sendes til hoeringssvar@ecolabel.dk. Spørgsmål til kriterierne kan rettes til kriteriechef Lisbeth Engel Hansen leh@ecolabel.dk.