Nordisk klimakampagne

Svanen og klimaet Svanen er et helhedsmærke. Det betyder, at når vi udvikler krav, ser vi på hele produktets livscyklus og alle de miljøproblemer, der kan relateres til de forskellige led i fremstillingskæden. Derfor er klimaet også en vigtig del af denne vurdering.

Nordic Climate Campaign

I visse miljømærkekriterier har vi krav, der kan kædes direkte sammen med hensyn til klimaet, f.eks. brugen af fossile brændsler eller energiforbruget under fremstillingen af produktet. I andre kriterier, kan kravene være mere skjult f.eks. i bildæk, hvor kravet om en lav rullemodstand formindsker brændstofforbruget, hvilket igen fører til reduceret klimabelastning. Jo vigtigere vi vurderer, at klimaet er for en given produktgruppe, jo strengere og mere omfattende klimakrav stiller vi til produktområdet.

Læs mere om Svanen og klimaet på vores nordiske hjemmeside.

EU Climate Action - A world you like with a climate you like

Vi deltager også i EU’s kampagne EU Climate Action - A world you like with a climate you like. Kampagnen anerkender og støtter initiativer, der reducerer vores påvirkning af klimaet. Tag et kig på deres hjemmeside A world you like eller klik på billedet nedenfor for at komme til deres Facebook-side.

Klimakrav til vinduer

Foråret er ved at nærme sig og dermed også sæsonen for at udskifte vinduer. Skal du have nye vinduer? Så lad Svanen hjælpe dig med at finde det rigtige. Svanemærkede vinduer er klimavenlige på flere måder.

Svanemærkede vinduer kan mindske din varmeudgift, fordi de er rigtig godt isolerede og på den måde mindsker dit opvarmningsbehov i boligen – til gavn for både tegnebogen og klimaet.

Vinduerne opfylder strenge krav til både u-værdi og g-værdi. Det betyder, at vinduet ikke ”lækker” varme, og at der stilles krav til mængden af sollys, der skal kunne lukkes ind og således bidrage til opvarmningen.

Svanemærkede vinduer er af høj kvalitet, og der stilles krav til kemikalier, overfladebehandling, imprægnering, spartel, lim, isoleringsmaterialer, tilsætningsstoffer til plast og træ fra bæredygtigt skovbrug.

Du kan læse mere om kriterierne for vinder og yderdøre her.

I Danmark har vi dog ingen licenser på vinduer endnu, men Miljømærkning Sverige har. Produkterne kan du finde her.