Svanemærkede møbler er et hot emne for indkøbere af en hver art

Mange danskere tilbringer hele arbejdsdagen på et kontor. Og ikke bare arbejdsmiljøet men også det ydre miljø belastes af alle de ting, vi omgiver os med, ligesom de påvirker indeklimaet. Møbler er en af disse ting. Ude - og hjemme.

møbler

Funktion og design er i højsædet, når vi vælger møbler. Men mange – både virksomheder og private – vil også gerne have, at møblerne har en god miljøprofil. Flere og flere virksomheder stiller som en del af deres CSR-politik miljøkrav til deres leverandører.  Tilsvarende satser flere og flere kommuner på grønne indkøb. Og når det handler om møbler til hjemmet, er der ligeledes en tendens til, at bæredygtighed og autenticitet fylder mere.

Svanemærkede møbler er helt i tråd med tidens trend. De lever op til skrappe krav, der er lavet ud fra et livscyklusperspektiv – dvs. at de skal sikre begrænset miljøpåvirkning under både produktion, anvendelse og genanvendelse. 

Der er især stillet krav til følgende: 
  • Brug af certificeret bæredygtig træråvarer og/eller en stor grad af genbrugt materiale i råvarerne. 
  • Reduceret formaldehydemission fra pladerne i forhold til lovgivningen. 
  • Minimal påvirkning fra miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 
  • Reduceret klima- og energipåvirkning. 
  • At materialerne kan genanvendes. 
  • Høj kvalitet og gode brugsegenskaber.

Der findes i dag en lang række svanemærkede møbler. Ikke mindst kontormøbler vinder frem som fx borde, stole, opbevaringsmøbler og receptionsdiske. Det skyldes bl.a. at netop indkøbere der indgår i Miljømærkning Danmarks netværk ”Indkøb med omtanke” både nu og i fremtiden vil være at finde blandt de der efterspørger miljømærkede kontorprodukter.

Få en liste over miljømærkede møbler her.

Få en liste over producenter her.