Når hvidt ikke er hvidt

I august 2013 bragte TÆNK en test af bl.a. flydende vaskemidler. Og den viste med al tydelighed at flydende hvid vask ikke vasker hvidt.

test vaskemidler

Årsagen er ganske simpel: Pulvervaskemidler virker bedre end de flydende. Desværre gælder det også for de flydende vaskemidler, der har et Svanemærke på. De ligger i bunden af testen og det skyldes, at miljømærket ikke tillader kemikalier, der er særligt skadelige for vandmiljøet. Det gælder for LAS, et vaskeaktivt stof, der nedbrydes meget dårligt uden ilt og derfor i sidste ende risikerer enten at ende i det slam fra spildevand, der gerne skulle genbruges på markerne. Eller ude i åer og vandmiljø hvor det virker giftigt på de små vandlevende dyr.

Optisk hvidt er et andet velkendt stof, der også er forbudt i miljømærket, som virker giftigt i vandmiljøet. Og i øvrigt får det kun det hvide  tøj til at se mere rent ud. Tøjet bliver ikke renere i vask.
De bedste miljømærkede vaskmidler i testen er Levevis og Neutral på henholdsvis en 4. og en 5. plads ud af otte.

(Læs TÆNK, august 2013, side 16 og 17.)

For yderligere oplysninger kontakt senior kommunikationskonsulent Tine Due Hansen.