Flere svanemærkede Kiwi-butikker

KIWI har her i juni åbnet tre nye svanemærkede butikker. De ligger i henholdsvis Aalborg, Odense og på Amager.

Par handler ind

Lørdag den 13. juni flyttede KIWI på Roersvej i Odense 100 meter ned af vejen til en ny og større butik, som samtidig blev svanemærket.

”Vi glæder os meget til at byde både gamle og nye kunder indenfor i en endnu mere lys og indbydende KIWI-butik. Med de nye rammer får vi bedre mulighed for at folde vores store sortiment og stærke priser på økologi og frugt og grønt ud. At vi med flytningen har fået mulighed for at etablere endnu en Svanemærket butik er jo bare endnu et plus, synes jeg”, sagde Carsten Hansen, kædedirektør i KIWI, i en pressemeddelelse.

Også Aalborg og Amager har fået en svanemærket KIWI-butik

Den 20. juni fik Aalborg sin første svanemærkede Kiwi-butik. Her åbnede KIWI en Svanemærket butik på Saltumvej. 

Den svanemærkede Kiwi-butik ligger i Spars gamle lokaler, der forud for åbningen er blevet grundigt renoveret. Det betyder bl.a., at butikken er udstyret med de allernyeste butiksløsninger. Herunder kædens miljø- og energitiltag, hvor varmeudledning fra køleudstyr genanvendes til opvarmning af butikken, og hvor alle kølere har fået monteret glasdøre for at reducere elforbruget.

Lørdag den 27. juni så endnu en svanemærket butik dagens lys. Denne gang i det tidligere hovedsæde for Amagerbanken på Amagerbrogade. 

Kiwi har i nu i alt syv svanemærkede butikker. 

Kort om svanemærkede butikker

En svanemærket butik anlægger et helhedsorienteret syn på miljøarbejdet. Det handler om alt fra butikkens varesortiment og energiforbrug, til hvor effektivt man sorterer affald samt brug af miljømærkede produkter i den daglige drift.

En svanemærket butik lever bl.a. op til:
… Har et bredt udvalg af økologiske og miljømærkede varer 
… Sparer på elektricitet ved blandt andet at dække køleskabe og frysere
… Sorterer affald, så gamle materialer bedre kan recirkuleres og genanvendes
… Bruger miljømærkede produkter til rengøring og drift af butikken

Se oversigten over alle svanemærkede butikker her