Økonomisk håndsrækning hjælper miljømærket tøj på vej

Miljøstyrelsen uddeler tilskud til 10 virksomheder til at udvikle miljømærket tøj og tekstil. De 10 virksomheder skal nu arbejde med at miljømærke alt fra babytøj, pudebetræk og uniformer til politi og hospitalsansatte.

økonomisk håndsrækning fremmer miljømærket tøj

Nu er der håb om, at både private forbrugere og en række erhverv kan se frem til mere miljømærket tøj. Miljøstyrelsen har nemlig tildelt 10 tekstilvirksomheder hver et tilskud, så de kan arbejde med at få miljømærket en lang række tøj- og tekstilprodukter. Ud over almindeligt tøj som t-shirts og sweatshirts producerer de 10 virksomheder babytøj, udklædningstøj, sengetøj, diverse bolig-, møbel- og biltekstiler samt arbejdstøj til togpersonale, postarbejdere, bageri-, pleje- og hospitalsansatte og medarbejdere i fødevareindustrien.

De 10 virksomheder skal nu dokumentere, at de lever op til miljømærkekravene til tøj og tekstiler, før de forhåbentlig bliver certificeret med et af de officielle miljømærker i Danmark, Svanemærket og EU-Blomsten.

Forurenende industri

Ofte belaster tekstiler miljøet hele vejen fra produktion af fibre, over forarbejdning til tekstiler og efterbehandling af det færdige tøj. Til dyrkning af bomuld bruges fx ofte store mængder sprøjtemidler. Det belaster naturen der, hvor bomulden gror. Og i spinderier, væverier og farverier bruges der kemikalier, der kan være skadelige for miljø og mennesker.  Eksempelvis bruges der et halvt til et helt kilo kemikalier til at producere en t-shirt. Og der kan sidde rester tilbage, når tøjet lander i butikken.


Krav til producenterne

For at opnå et af de to officielle miljømærker EU Blomsten eller det nordiske Svanemærke er det kun de mest miljøvenlige fibre, der må bruges i produktionen. Begge miljømærker stiller skrappe krav ud fra et livscyklus-perspektiv fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering. Det garanterer dig, at det færdige produkt har belastet miljøet mindst muligt - til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.

Det betyder, at der bl.a. er krav til kemikalierne, som anvendes i produktionen og krav til spildevandet fra bl.a. uldvaskerier og farverier. Der er også krav til kvaliteten af det færdige produkt. Det er godt for os, der bruger tøjet, og godt for de områder, hvor tøjet bliver produceret.

System.Xml.XmlException: The ' ' character, hexadecimal value 0x20, cannot be included in a name.
   at System.Xml.XmlConvert.VerifyNCName(String name, ExceptionType exceptionType)
   at System.Xml.XmlQualifiedName.Verify()
   at System.Xml.Xsl.XsltArgumentList.AddParam(String name, String namespaceUri, Object parameter)
   at Sitecore.Web.UI.WebControls.XslFile.AddParameters(XsltArgumentList list, Item item)
   at Sitecore.Web.UI.WebControls.XslFile.DoRender(HtmlTextWriter output, Item item) Xsl file could not be processed: /xsl/Ecolabel/Rows/RelatedArticles.xslt