Skovtur i efterårsferien

Nu falmer skoven, og den er særlig smuk her om efteråret. Skal du ud og samle kastanjer i efterårsferien, får du her tre gode råd til at holde varmen på skovturen...

Familie på skovtur

Varmt undertøj til hele familien

Selv om solen skinner, kan det være en kølig fornøjelse at tage i skoven på denne årstid. Med varmt og lækkert Svanemærket undertøj til hele familien fra Dilling Underwear kan I blive klædt godt på til turen.

Tekstiler med Svanemærket fremmer økologisk bomuld, og kvaliteten er god. Kemikaliekrav sikrer, at det færdige produkt ikke indeholder skadelige kemikalier, og at det færdige produkt har belastet miljøet mindst muligt i produktionen.

Kaffefiltre til at brygge termo-kaffen

Kaffefiltre er nødvendige, når vi skal lave den varmende og velsmagende kaffe til skovturen. Og hvorfor ikke skænke produktionen af kaffefiltre en tanke, når du brygger og skænker kaffe?

Svanemærkede kaffefiltre er lavet af lovligt træ. Det kan desuden spores, hvor træet kommer fra, og en del af træet kommer fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Der er hverken tilsat skadelig lim eller kemikalier ved produktion af filtrene.

Madpakkepapir til madpakken – og bagepapir til de hjemmebagte boller

En god madpakke kan gøre skovturen endnu bedre. Og hjemmebagte boller efter skovturen, kan gøre dagen endnu mere hyggelig.  

I en madpakke er der risiko for, at fluorstoffer fra madpapiret ender i din mad og efterfølgende i din krop. Fluorstoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende og er samtidig svære for naturen at nedbryde.

Svanemærket mad- og bagepapir er ikke tilsat fluorstoffer, og så er papiret fremstillet energieffektivt og af lovligt træ, som kan spores – og en del kommer fra certificeret bæredygtigt skovbrug.

God tur i skoven og god efterårsferie!