Dialog – og drømme for fremtidens offentlige indkøb – på IKA’s årskonference 2017

I den sidste uge af januar deltog Miljømærkning Danmark på IKA’s årskonference for at skabe opmærksomhed omkring Svanemærket og EU-Blomsten.

IKAs årskonference 2017

Som noget nyt havde IKA i år etableret en Dialogstue på deres årlige konference. Her blev der budt på kaffe, dialog og drømme for fremtiden for offentligt indkøb. I Dialogstuen kunne man bl.a. møde Miljømærkning Danmark og få en dialog om mulighederne for at bruge miljømærkerne i udbud og indkøb. Et tilbud, som flere indkøbere benyttede sig af.  

”Der er fortsat stor interesse for at høre om mulighederne for at bruge miljømærker i udbud og for at få konkret hjælp og gode ideer til, hvordan man gør i praksis og sikrer, at udbudsreglerne overholdes. Desuden vil mange gerne høre om andres erfaringer med at bruge miljømærkerne i udbud og indkøb samt holde sig orienteret om nye miljømærkekriterier, ” siger chefkonsulent for offentlige indkøb Rikke Dreyer, som deltog i konferencen på vegne af Miljømærkning Danmark.

Tak for de mange besøg og inspirerende samtaler ved dialogsofaen – og særlig tak til IKA for en god konference.

Miljømærkning Danmark vil naturligvis også være at finde på IKA’s konferencen i 2018.