Et år med grøn udbudslov

Muligheden for at kræve miljømærker var et af de vigtigste grønne værktøjer, som offentlige indkøbere fik i hånden, da den danske udbudslov trådte i kraft 1. januar 2016. Vi ser på erfaringerne med at bruge Svanemærket og EU-Blomsten i udbud og indkøb et år efter startskuddet.

Ny vejledning

Der er allerede nu flere kommuner og andre offentlige virksomheder, som har afprøvet de nye muligheder i udbudsloven og opnået erfaringer med at stille krav om miljømærker i udbud. Det gælder bl.a. Odense Kommune, som oplever, at miljømærkerne gør det lettere at være grøn indkøber:

- Vi er glade for de nye muligheder og har allerede gode erfaringer fra et udbud af Specialrengøring. Svanemærket gjorde det let at udforme den miljømæssige kravspecifikation, idet vi blot kan henvise til mærket. Og idet det vindende tilbud vil have licens til Svanemærket, er vi trygge ved, at mærkekravene faktisk bliver opfyldt. Desuden kender alle i Odense Kommune Svanemærket, hvilket gør det let for os at kommunikere, at aftalen er miljøvenlig, siger Tom Sandberg Jørgensen, Udbudskonsulent i Odense Kommune og fortsætter:

- Vi har stor gavn af Miljømærkning Danmarks gode vejledning til brug af miljømærker i udbud. Den er meget nem at gå til og giver nogle gode anbefalinger. Og de konkrete teksteksempler på, hvordan man rent udbudsteknisk kan formulere krav og kontraktvilkår om miljømærker, er også meget anvendelige.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel er afgørende

Miljømærkning Danmark er i det forgangne år blevet kontaktet af flere kommuner og andre offentlige virksomheder om brugen miljømærker i konkrete udbud. Henvendelserne drejer sig især om udbud på områder, hvor der findes et stort miljømærket udvalg. Fx serviceydelser, som tekstilvaskerier og rengøringsservice, samt borgernære produkter, som bleer og håndsæbe:

- Vi oplever, at en af udfordringerne med at udbrede brugen af miljømærker yderligere er at sikre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Så indkøberne på den ene side har sikkerhed for konkurrence i udbuddet, og leverandørerne på den anden side har en vis sikkerhed for, at deres investering i miljømærker tjener sig hjem gennem nye ordrer, siger Miljømærkning Danmarks direktør, Martin Fabiansen.  

Flere miljømærkede varer og tjenesteydelser på vej i Københavns Kommune

For at opnå sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel er det vigtigt, at der sendes et klart og tydeligt signal til leverandørerne om den fremtidige grønne indkøbspolitik, så de ved, i hvilken retning de skal udvikle deres miljøprofil, og om de skal satse på at opnå licens til miljømærker som Svanen og Blomsten. Netop dette har politikerne i Københavns Kommune besluttet at tage stilling til i løbet af foråret:

- Københavns Kommune har i en årrække efterspurgt udvalgte varer, som lever op til kriterierne for miljømærker, men altså ikke nødvendigvis har selve mærkerne. Det gælder f.eks. rengørings- og opvaskemidler, bleer og maling. Desuden er en af vores rengøringsenheder Svanemærket. I december besluttede politikerne i Københavns Kommune, at vi i forvaltningerne skal udarbejde et konkret forslag til hvordan vi benytter mulighederne i den nye udbudslov, til at efterspørge flere varer og tjenesteydelser med miljømærket Svanen eller Blomsten. Derfor skal politikerne til foråret tage endelig stilling til, hvordan dette skal indgå i de fremtidige indkøb, siger Centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen Lene Mårtensson.

Samlet set har det første år med udbudsloven budt på både stor vilje til og gode erfaringer med at bruge miljømærkerne i udbud. Forhåbentlig vil både indkøbere og leverandører fortsat udvise mod og handlekraft til at udnytte mulighederne i 2017 – til gavn for borgere, bundlinje og bæredygtig udvikling.