Fluorstoffer og miljømærkerne

Miljømærkerne stiller skrappe krav til brugen af fluorstoffer i de produkttyper, hvor stofferne kan forventes at være. Læs mere om fluor og miljømærkerne her.

kvinde handler med indkøbsvogn

Miljømærkerne stiller skrappe krav til brugen af fluorstoffer i de produkttyper, hvor stofferne kan forventes at være.

Når du vælger et miljømærket produkt, er du derfor sikker på at begrænse fluorstofferne. Det gælder fx:

• Madpakkepapir og bagepapir
• Engangsemballage som engangsbestik, plastfolie, paptallerkner og papemballage   
• Tekstiler
• Møbler
• Maling

Miljømærkerne Svanen og Blomsten stiller skrappe krav til brugen af kemikalier i produkter, og når man køber miljømærkede produkter, er man derfor garanteret, at de er blandt de bedste på markedet, både når det gælder miljø, sundhed og kvalitet. Og man har også garanti for, at de krav, der er stillet til produkterne, generelt går længere end lovgivningen.

Hvad kan jeg gøre som forbruger? 

Der er mange steder, hvor du selv kan være med til at minimere fluorstofferne i din hverdag. Vi giver her 15 konkrete råd.

Hvad er fluor? 

”Fluorholdige kemikalier” er en meget bred betegnelse for alle de kemikalier, der indeholder grundstoffet fluor. Fluor er et reaktivt grundstof, der nemt reagerer med stort set alle andre grundstoffer, det kommer i forbindelse med og danner både organiske og uorganiske forbindelser.

Forskellige fluorforbindelser findes overalt i naturen. Vi får fx små mængder af uorganisk fluor fra drikkevand og mad, fordi fluor findes naturligt i vores omgivelser. Bekymringen omkring fluorstoffer er relateret til de organiske fluorstoffer, som vi kan blive udsat for fra de produkter, vi bruger, og derfor har vi samlet en række råd til at undgå fluor, hvor det er muligt.

Hvorfor er der fluorstoffer i produkter? 

De organiske fluorstoffer er vand- og fedtafvisende og anvendes derfor i en lang række produkter, hvor disse egenskaber er praktiske. Der kan være fluorstoffer i møbler, tøj og andre tekstiler, madpakke- og bagepapir, maling, stegepander og andet kogegrej samt i de imprægneringsmidler, man anvender derhjemme til sko og tøj.

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. I tandpasta, hvor der bruges uorganiske fluorforbindelser - natriumflourid - en positiv virkning på vores tænder og knogler, fordi de gør tænderne modstandsdygtige over for karies. Selv om uorganiske fluorforbindelser er skadelige i store mængder, er den mængde, der bruges i tandpasta, som udgangspunkt ikke et problem. Børn sluger dog ofte tandpastaen, og Miljøstyrelsen anbefaler derfor kun at give dem en ganske lille mængde på tandbørsten – svarende til en ært. Der er ikke grund til bekymring, hvis barnet sluger lidt tandpasta under børstningen, men det er en god idé at lære barnet at spytte tandpastaen ud.

Hvad er problemet med fluorstoffer? 

En lang række organiske fluorstoffer (f.eks. per- og poly-fluorerede stoffer) giver øget risiko for kræft, forringet sædkvalitet, hormonforstyrrelser, og fedme. Organiske fluorstoffer har i øjeblikket meget stor opmærksomhed blandt myndigheder og forskere i mange lande verden over.

Hvad har du som forbruger krav på at få at vide? 

Som forbruger har du krav på at få oplyst indholdet af de stoffer, der er på EU's kandidatliste over udvalgte særligt problematiske stoffer, inden for en bestemt tidsfrist, hvis du spørger om det i butikken (som indhenter oplysningerne fra producenten). Nogle fluorstoffer (bl.a. PFOA) findes på ”kandidatlisten”, så det har man som forbruger krav på at få oplysninger om. Men det gælder altså ikke alle fluorstoffer.