Fluor og miljømærket maling

kvinde maler væg

De fluorforbindelser, der kan optræde i maling, er normalt af typen PFAS (perfluorerede alkylsulfonater) og PFCA (perfluorerede carboxylsyrer, herunder PFOA – perfluoroctansyre). Disse fluorerede stoffer anvendes i maling på grund af deres vandafvisende effekter. Og sådanne stoffer må ikke anvendes i svanemærket maling hverken til indendørs eller udendørs brug.

Også i almindelige blomstmærkede malinger til vægge og lofter er stofferne udelukket. Dog er det tilladt at bruge nogle specifikke fluorerede stoffer til blomstmærkede specialmalinger med dokumenteret vandafvisende effekt.

I EU's kemikalielovgivning findes en såkaldt ”kandidatliste”. Stofferne (hvoraf nogle er fluorstoffer), der står på listen, er ifølge lovgivningen kandidater til at blive reguleret særligt stramt, og i blomstmærket maling – og alle andre blomstmærkede produkter – er stofferne på listen helt udelukket.

Læs pjecen 'At bygge miljørigtigt'.