017 Opvaske- og afspændingsmidler til maskinopvask

Svanemærkede maskinopvaskemidler hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for deres kategori og de skal samtidig leve op til skrappe effektivitetskrav. Svanemærkede maskinopvaskemidler indeholder intet reaktivt klor, perborater, NTA eller EDTA. Mængden af stoffer, der er skadelige for miljøet, begrænses meget sammen med den samlede miljøbelastning fra produktet. Der tages hensyn til sundheden, f.eks. ved at visse parfumestoffer ikke må anvendes samt at indholdet af sensibiliserende stoffer er minimeret i produktet. Udover dette stilles der krav til emballage og effektivitet, hvor produktet testes mod en anerkendt standard.


  • Nordisk gebyr

    Type af gebyr

    Beløb

    Ansøgningsgebyr*

    2.000€ + moms dog mindst 500€ + moms per recept 

    Fornyelsesgebyr*

    1.000€ + moms dog mindst 250€ + moms per recept

    Kontrolbesøg Europa, samt mere end ét besøg inden for Norden

    500€ + moms per kontrolbesøg

    Kontrolbesøg uden for Europa

    1.500€ + moms per kontrolbesøg

    Udvidelse af eksisterende licens**

    For udvidelse og ændringer i eksisterende licens er priserne:

    < 4 timer : 250€ + moms
    < 8 timer : 500€ + moms
    over 8 timer: 1.000€ + moms

    Hvis udvidelsen indeholder nye recepter gælder priser som ved ændringer i eksisterende licens dog mindst 500€ + moms per recept.

    Anvendelsesgebyr for Norden

    0,3% af omsætning + moms per år

    Minimumsgebyr for Norden

    1.500€ + moms per år

    Maksimumsgebyr for Norden

    100.000€ + moms per år

    * Når både ansøger og producent er mikro-virksomheder, halveres gebyret. Mikro-virksomheder er i denne sammenhæng defineret som virksomheder med maksimalt 10 ansatte og en samlet årlig omsætning (af såvel miljømærkede som ikke-mærkede produkter) under 2 mio. €.

    ** Når du har nye produkter, som skal tilknyttes en eksisterende gyldig licens skal du betale et udvidelsesgebyr. Dette kan også være nye varianter af allerede godkendte produkter – f.eks. en shampoo, der nu også skal sælges i en ny volumenstørrelse. For udvidelse eller ændringer til en licens bliver tidsforbrug til sagsbehandling faktureret efter opgavens omfang. Vi skelner mellem opgaver, som tager mindre end 4 timer / 4-8 timer og mere end 8 timer.

    Offentliggjort 22. januar 2015

    Der tages forbehold for fejl og mangler