057 Kontor- og hobbyartikler

Kriterierne for Kontor- og hobbyartikler stiller skrappe kemikaliekrav til den kemiske del af produktet f.eks. i form af krav til klassificering af produkt og råvare, samt begrænsning af VOC, halogenerede organiske opløsningsmidler og duftstoffer. De stiller endvidere krav til ressourceanvendelse ved at kræve en vis andel recirkulerede eller fornybare råvarer og ved at begrænse anvendelsen af metal i produkt og emballage og selve emballagemængden. Kriterierne stiller krav om en høj andel certificerede bæredygtige træråvarer og bambus. Kriterierne stiller krav til god kvalitet og for kuglepenne, stiftblyanter og tapedispensere stilles krav om refillsystem. Med Svanemærkede Kontor- og hobbyartikler er du sikret, at der er skrappe krav til: Kemikalier, f.eks. hormonforstyrrende stoffer, parfume og problematiske organiske opløsningsmidler, brug af recirkulerede- og fornybare råvarer, minimal anvendelse af metal og emballage samt god kvalitet.


  • Nordisk gebyr

    Gebyrer gældende fra d. 01-01-2018

    Kriteriedokumentet for kontor- og hobbyartikler er et samlet dokument for varegrupperne:

    • Skriveredskaber og viskelæder
    • Tape og lim
    • Hobbymaling

    Der betales særskilt gebyr for hver varegruppe efter denne liste:

    Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr*

    3.000€ + moms

    Fornyelsesgebyr*

    1.500€ + moms

    Mere end ét kontrolbesøg inden for Norden** 500€ + moms per kontrolbesøg
    Kontrolbesøg Europa** 1.500€ + moms per kontrolbesøg
    Kontrolbesøg uden for Europa**
    2.500€ + moms per kontrolbesøg
    Udvidelse af eksisterende licens*** For udvidelse og ændring i eksisterende licens er priserne:

    < 4 timer: 375€ + moms
    < 8 timer: 750€ + moms
    ≥ 8 timer: 1.500€ + moms
    Anvendelsesgebyr for Norden 0,3% af omsætning + moms per år
    Minimumsgebyr for Norden 2.000€ + moms per år
    Maksimumsgebyr for Norden 100.000€ + moms per år 
    Gebyr for salg uden for Norden
    (Hvis omsætning >300.000€/år) 
    2.000€ + moms per år

    * Når både ansøger og producent er mikrovirksomheder, halveres gebyret. Mikrovirksomheder er i denne sammenhæng defineret som virksomheder med maksimalt 10 ansatte og en samlet årlig omsætning (af såvel miljømærkede som ikke miljømærkede produkter) under 2 mio. €.

    ** Ved kontrolbesøg hvor der er behov for mere end en dag væk fra kontoret inkl. rejsetid, kan Miljømærkning Danmark pålægge et yderligere gebyr på 1.000€ + moms per ekstra dag. Andre ekstraordinære omkostninger i forbindelse med kontrolbesøg kan også blive pålagt ansøger. 

    *** For udvidelse eller ændringer til en licens bliver tidsforbrug til sagsbehandling faktureret efter opgavens omfang. Vi skelner mellem rent administrative opgaver, som tager mindre end 1 time og øvrige opgaver i intervallerne mindre end 4 timer, mindre end 8 timer og 8 timer eller mere.

    Offentliggjort d. 26-09-2017, gældende fra d. 01-01-2018.

    Der tages forbehold for fejl og mangler.




    Gebyrer gældende indtil d. 31-12-2017

    Kriteriedokumentet for kontor- og hobbyartikler er et samlet dokument for varegrupperne:

    • Skriveredskaber og viskelæder
    • Tape og lim
    • Hobbymaling

    Der betales særskilt gebyr for hver varegruppe efter denne liste:

    Type af gebyr Beløb
    Ansøgningsgebyr*

    2.000€ + moms per varegruppe

    Fornyelsesgebyr*

    1.000€ + moms per varegruppe

    Kontrolbesøg Europa, samt mere end ét besøg inden for Norden 500€ + moms per kontrolbesøg
    Kontrolbesøg uden for Europa 1.500€ + moms per kontrolbesøg
    Udvidelse af eksisterende licens** 0/250/500/1.000€ + moms
    Anvendelsesgebyr for Norden 0,3% af omsætning + moms per år
    Minimumsgebyr for Norden 1.500€ + moms per år per varegruppe
    Maksimumsgebyr for Norden 100.000€ + moms per år per varegruppe

    * Når både ansøger og producent er mikrovirksomheder, halveres gebyret. Mikrovirksomheder er i denne sammenhæng defineret som virksomheder med maksimalt 10 ansatte og en samlet årlig omsætning (af såvel miljømærkede som ikke-mærkede produkter) under 2 mio. €.

    ** For udvidelse eller ændringer til en licens bliver tidsforbrug til sagsbehandling faktureret efter opgavens omfang. Vi skelner mellem rent administrative opgaver, som tager mindre end 1 time og øvrige opgaver i intervallerne mindre end 4 timer / 4-8 timer og mere end 8 timer. Udvidelser/ændringer afregnes for hver varegruppe.

    Offentliggjort d. 10-09-2014, gældende indtil d. 31-12-2017

    Der tages forbehold for fejl og mangler