PRINT    TIP EN VEN  
 

Mersalg af miljømærkede produkter

Butikkerne kan selv gøre meget for at øge salget af miljømærkede varer. Først og fremmest skal det gøres nemt for kunderne...

Blomsten og Svanen skal gøre det nemt for forbrugerne at købe grønne produkter. Det vil sige, at det både skal være nemt at finde produkterne, og at finde ud af, hvad det betyder at produkterne er mærket. Derfor er der i hvert fald tre områder, der skal arbejdes med i butikken:

1. Synlighed
Markér tydeligt, hvor produkterne er. I dagligvarehandlen markerer man ofte de økologiske varer med specielle hyldeforkanter. Det samme kan man gøre med svane- og blomstmærkede produkter, så forbrugerne nemt kan finde de miljømærkede varer.

2. Information

For de fleste forbrugere er miljø og sundhed komplekse områder. Derfor er det en god ide at informere om fordelene ved og forskellene mellem et miljømærket produkt og et ikke mærket produkt. Informationen kan gives i butikkerne og i tilbudsaviser, andre reklameudgivelser osv. Når det gælder miljømærkede dagligvarer, er det særlig vigtigt at informere i butikkerne, da det er kendt at valget af de daglige indkøb ofte bliver truffet i selve indkøbssituationen.
 
3. Sortiment

Det er vigtigt at have et godt udvalg af miljømærkede varer, så forbrugeren vitterlig har et valg -og der findes miljømærker inden for mange forskellige produktområder - se under produkter.

For dagligvarekæder, der sælger mange forskellige produkter, er det også en god ide at fokusere på nogle af de mere ”effektive” produktkategorier for derigennem at sprede budskabet om andre produkttyper: For eksempel kan man eksponere de produkter, som er store rent omsætningsmæssigt. Eller de som er "tæt på kroppen" - dvs. cremer, sæber, shampoo osv., hvor forbrugeren involverer sig mere og hvor f.eks. sundhedsaspektet spiller en større rolle.



Ovenstående 3 punkter er essensielle for at skabe et godt salg af miljømærkede produkter, men det er klart, at der også er mange faktorer der kan spille ind. Alt i alt - det afgørende for at få succes med miljømærkede produkter er at vise dem og få deres ”historie” fortalt på en lettilgængelig måde overfor forbrugeren. 

Husk:
Miljømærkning Danmark står altid til rådighed ved spørgsmål eller behov for gode råd om salg af produkter med Blomsten og Svanen.


Hvor får jeg varerne fra?

Du kan vælge mellem at forhandle miljømærkede produkter fra en producent med licens eller du kan selv søge om licens til private labels. Se hvordan du kan få licens her – eller kig under Licenser og Produkter for at se hhv. hvilke producenter, der allerede har miljømærkelicens og hvilke produkter, der er mærket. 

Det er også muligt for dagligvarebutikker at blive miljømærket - se Kriterier.

Yderligere oplysninger: Susan Alsing