PRINT    TIP EN VEN  
 

Byg og bo med miljømærker

Miljømærkede produkter til hus og have gør det muligt at nedsætte mængden af miljø- og sundhedsskadelige stoffer der hvor du bor.

Der findes mange forskellige miljømærkede produkter til hus og have: Brændeovne, madrasser, el-pærer, sengetøj, havemøbler, håndklæder, maling, lak, gulve, byggeplader, møbler og kompostbeholdere er blot nogle af de produkter i hjemmet, der fås med enten Blomst- eller Svanemærket på – se mere under Produkter.

Hvad er forskellen:

Miljø- og sundhedsbelastningen ved udstyr til hus og have varierer fra produkt til produkt. Her er nogle eksempler på, hvad der gør miljømærket boligudstyr til et godt valg for miljøet og dig:

  • Miljømærkede madrasser må ikke indeholde stoffer, der nedbryder ozonlaget. Og stoffer der kan give allergi. Læs mere om kravene til madrasser her.
  • Møbler med miljømærker skal bl.a. være langtidsholdbare. Møbler belaster nemlig miljøet mest, når de bliver produceret og når de kasseres. Læs mere om kravene til møbler her.
  • Miljømærket maling og lak er blandt de produkter, der indeholder mindst mulig doser af organiske opløsningsmidler og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Samtidig med at malingen skal række og dække lige så godt som andre malinger. Kvaliteten skal være dokumenteret efter internationale standarder. Læs mere om kravene til maling og lak her.
  • Miljømærkede oliefyr udnytter brændstoffet effektivt, så du sparer penge og sparer atmosfæren for udledning af CO2. Læs mere om kravene til oliefyr her.
  • En miljømærket brændeovn er blandt dem, der udleder mindst mulige mængder af miljø- og  sundhedsskadelige stoffer som fx partikler. Til glæde for både miljøet og dine naboer. Læs mere om kravene til brændeovne her.

Yderligere oplysninger: Tine Due Hansen