Offentlige indkøbere kæmper i dag med forskellige Bedriftssundhedstjenesters godkendelser af rengøringsmidler, når de udbyder rengøringsopgaverne. Blandt andet skrev indkøbskoordinator i Århus Kommune, Ejner Eriksen om godkendelsesproceduren, at den er ”så omkostningstung, så den besparelse, man ellers kunne opnå på opgaven, ryger sig en tur” (Rent Danmark, nr.5, 2003). Dertil kommer, at de samme rengøringsmidler ofte må tage turen af flere omgange i udbud efter udbud – alt efter hvilken BST, der står for godkendelserne i udbuddet, da de har forskellige regler for godkendelse.
I det samme blad foreslår Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT) en central godkendelse, der kan klare ærterne én gang for alle. En meget nærliggende løsning. Men hvorfor opfinde den dybe tallerken igen, når vi allerede har et nationalt og internationalt anerkendt system ved hånden i form af miljømærkekriterierne? Et system som giver en indkøber sikkerhed for, at han køber det mest miljøvenlige produkt, som også sætter krav til brugernes sundhed. Og som samtidig lever op til skrappe krav til kvalitet.
Sparer tid og penge
Brugt som krav i udbudsmaterialet kan miljømærkekriterierne ikke alene lette livet for såvel leverandører som indkøbere. De giver også synergi mellem kravene fra én kommune eller amt til en anden. Dermed kan man også undgå groteske situationer, hvor et produkt forbydes i én kommune, men vinder pris for bedste produkt i en anden. Med miljømærket som forudsætning for at vinde rengøringsopgaverne kan kommuner og amter med andre ord spare tid og penge til godkendelser, sikre fair play og tilmed leve op til rollen som toneangivende grønne indkøbere, der er helt fremme i skoene med miljøhensyn i deres udbud.
Nok så vigtigt er det også, at rengøringstjenester og vaskerier også kan få det nordiske miljømærke Svanen. Foruden alle de rengøringsmidler, der findes til professionel brug. Der er altså mange forskellige svane- og blomstmærkede produkter at vælge i mellem til opgaven.
Overholder udbudsregler
De nye udbudsregler fra EU er ikke en hindring for at bruge miljømærkekriterierne som krav i offentlige udbud. Det kræver blot, at kommunerne stiller alle kravene fra kriteriedokumenterne op i udbudsmaterialet. Og så til sidst i materialet gør opmærksom på, at et miljømærke på produktet er dokumentation nok for, at produktet overholder alle krav.
Dermed ikke sagt, at det ikke er en oplagt god ide at lade produkter uden miljømærker bliver kontrolleret af BST. Ikke mindst de produkter, der påstår at være mere miljøvenlige – måske uden at være det.
Gode grunde til at bruge miljømærkekriterier i udbud af rengøringsopgaver
Svanen og Blomsten, har et system bag sig, som sikrer, at:
- de mest miljøskadelige stoffer eller stofgrupper ikke findes i produkterne
- der er sat skrappe grænser for sundhedsskadelige stoffer for at sikre brugerne af produkterne
- at kvalitet er indarbejdet i kriterierne og testes, så kvaliteten er mindst lige så god, eller bedre, end tilsvarende produkter
- kriterierne for at kunne få miljømærket et produkt er godkendt på basis af livscyklusvurderinger udarbejdet af eksperter på hvert enkelt område
- kriterieudviklingen foregår som en åben proces med eksempelvis høringer, frit tilgængeligt materiale, offentlig debat og løbende bidrag udefra
- kriterierne med revision hvert tredje til femte år til stadighed holder leverandørerne til ilden, og kun tillader de miljømæssigt bedste produkter
- Miljømærkning Danmark vurderer produkternes faktiske indhold. Miljømærkning Danmark får nemlig hele recepten for produkters indhold, hvorimod fx BST kun får oplyst indholdet angivet i intervaller såsom ’under 5 procent’ eller ’mellem 5 og 10 procent’
- der er garanteret og løbende tredje parts kontrol, herunder kontrolbesøg og altså opsyn med de faktiske forhold hos producenter
- der er den nødvendige dokumentation for, at produktet overholder kriterierne