PRINT    TIP EN VEN  
 

Første pletfjernere med Svanen

Kakao i den lyse sofa, rødvin på gulvtæppet og olie på bukserne. Genstridige pletter kan få sindene i kog i ethvert hjem. Men nu er der godt nyt til forbrugere, der både tænker på miljø og sundhed, men samtidig synes, at livet er for kort til lange, seje kampe mod pletter, der ikke vil gå væk.

Fra starten af maj er de første svanemærkede pletfjernere i handelen
Det drejer sig om tre produkter af mærket Vanish. Et som fjerner pletter på tæpper og møbler. Og to produkter, som fjerner pletter på tøj.

- Pletfjernere er en populær vare i mange familier, men det kan være meget svært at overskue udvalget og hvad der egentlig gemmer sig bag varedeklarationerne. Nogle pletfjernere består nærmest kun af blegemidler, fx Klorin, mens andre mere minder om almindelige vaskemidler og derfor indeholder vaskeaktive stoffer, som forurener søer og vandløb, siger Anja Keller, projektleder i Miljømærkning Danmark.

Fri for klor
Køber man en svanemærket pletfjerner, køber man samtidig en officiel garanti for, at varen er grundigt undersøgt af uafhængige eksperter, og at varen er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags på markedet. For eksemplet må en svanemærket pletfjerner ikke indeholde klor. Og de vaskeaktive stoffer i en svanemærket pletfjerner skal nemt kunne nedbrydes i naturen. Svanen sætter også høje krav til produkternes evne til at komme pletter til livs. En uafhængig test skal dokumentere, at de svanemærkede produkter er mindst lige så effektive mod pletter af rødvin, kakao, blod og olie som tilsvarende produkter.

De tre pletfjernere, som har fået Svanemærket er:  

  • Vanish Tæppe og Polstringsspray 
  • Vanish Oxi Action Gel
  • Vanish Oxi Action Max

Pletfjernerne forhandles i de fleste dagligvarebutikker.

Mere information:
Projektleder Anja Keller, Miljømærkning Danmark, tlf: 72 30 04 50   
Kommunikationskoordinator Tine Due Hansen, tlf.: 72 30 04 50

Yderligere oplysninger: Anja Keller
Senest opdateret: 10. december 2007