PRINT    TIP EN VEN  
 

Tøjmærket Rosemunde lancerer ny økologisk kollektion med Blomsten

Foråret er lige på trapperne. Hos tøjfirmaet Rosemunde fejrer man foråret med kollektionen ’Rosemunde Organic’, som både er Blomstmærket og økologisk.

Rosemunde med EU-BlomstenMed Rosemundes nye miljømærkede og økologiske basiskollektion til kvinder er der nu mulighed for at klæde sig moderigtigt og værne om miljøet på én og samme tid. Det skyldes, at kollektionen ’Rosemunde Organic’ både bærer det europæiske miljømærke Blomsten samt det internationale økologiske GOTS-mærke (Globale Organic Textile Standard).

- Vi har fundet frem til en god kombination af EU-Blomsten og GOTS. EU-Blomsten garanterer, at vores nye styles er produceret ved, lavere energiforbrug og begrænset brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, mens GOTS garanterer, at varen er økologisk, og at den er produceret under socialt bæredygtige forhold, forklarer Anne Mette Buus, Brand Manager i Rosemunde.

Rosemunde har brugt meget tid på nøje at udvælge de rigtige leverandører med de rette certificeringer, så den miljørigtige serie også opfylder ambitionen om at designe hverdagsluksus – med god samvittighed for miljøet.

- Det har været vores mantra i hele processen, at vi havde naturen som medspiller, og at vi med vores nye økologiske og miljømærkede styles er med til at sikre en rig og varieret natur, et rent grundvand og et godt dyreliv. Med den nye kollektion kan vores kunder klæde sig med omtanke, ikke kun for det perfekte look, men også for miljøet, siger Anne Mette Buus.

Ud over at Rosemunde gerne vil værne om miljøet og sikre socialt bæredygtige forhold i produktionen, så skal den nye økologiske og miljømærkede kollektion også være med til at højne bevidstheden hos Rosemundes kunder omkring miljø og social ansvarlighed.

- Vi vil gerne bidrage til, at vores kunder får en større bevidsthed omkring det at handle grønnere – økologisk tøj er bedre for mennesker, både dem der arbejder i produktionen, og dem der bærer tøjet i den sidste ende. Vi har et payoff, der siger ”To give you an everyday luxury feeling” – og med miljøet får netop det payoff en helt ny mening: En hverdagsluksus kan også være at klæde sig i tøj, som, man ved, ikke er skabt på bekostning af andre – hverken mennesker, dyr eller miljø, fastslår Anne Mette Buus, Brand Manager i Rosemunde.

Den nye forårskollektion med EU-Blomsten og GOTS består af fire styles: T-shirt med korte ærmer, en top og to forskellige T-shirt med lange ærmer, som alle fås i tre forskellige farver.

I løbet af sommeren og efteråret 2011 vil Rosemunde udvide linjen med nye styles, der alle er mærket med EU-Blomsten og GOTS.

Læs mere om EU-Blomsten på www.ecolabel.dk.
Læs mere om Rosemunde på www.rosemunde.dk.

For yderligere information om Rosemundes økologiske kollektion ’Rosemunde Organic’: kontakt Brand Manager, Anne Mette Buus, tlf.: 23 37 66 26, mail.

For yderligere information om blomstmærkede tekstiler: kontakt Mogens Stibolt, projektleder i Miljømærkning Danmark, tlf.: 72 41 48 24, mail.

Kriterier for tekstiler med EU-Blomsten og GOTS-mærket:

EU-Blomsten
• Bomuldsfibre skal så vidt muligt være dyrket uden brug af sprøjtegift. 
• De mest miljøskånsomme kemikalier skal anvendes, når tøjet farves og efterbehandles.
• Der er krav til effektiv rensning af spildevandet fra bl.a. farverier.
• Krav til meget lavt indhold af formaldehyd
• Tekstiler med EU-Blomsten skal leve op til særlige kriterier for kvalitet og holdbarhed.

GOTS-mærket
• Tøjet skal være lavet af mindst 95 pct. økologisk materiale.
• Produktionen skal både være miljømæssig og socialt ansvarlig.


Du finder de Blomst-mærkede produkter her:

Senest opdateret: 21. marts 2011