PRINT    TIP EN VEN  
 

Hvad koster det at få et miljømærke?

Når du ansøger om miljømærkning betaler du et ansøgningsgebyr, og hvis/når din ansøgning bliver godkendt bliver du som licenshaver opkrævet et årligt anvendelsesgebyr. I det følgende giver vi dig et overblik.

  • Ansøgningsgebyret dækker vores tidsforbrug til sagsbehandling, når du ansøger om et miljømærke, når du fornyer din licens fordi kriterierne er revideret, eller når du vil ændre på din licens.
  • Det årlige anvendelsesgebyr giver dig ret til at anvende miljømærket på dit produkt og i din markedsføring.
Anvendelsesgebyret for Svanen beregnes ud fra din virksomheds omsætning af det svanemærkede produkt i det forløbne år. Oplysningerne indsamles af Miljømærkning Danmark i starten af det efterfølgende år. Anvendelsesgebyret for Blomsten er et fast årligt beløb.

Gebyrer bliver pålagt moms ved fakturering, og fakturaen skal betales inden 30 dage.

Retten til at anvende miljømærkerne bortfalder hvis gebyrerne ikke bliver betalt rettidigt. Det samme gælder hvis de obligatoriske omsætningstal for svanemærkede produkter ikke bliver indsendt rettidigt.

Begrebet ”gebyr” er relateret til den danske lovgivning om skatter, afgifter og gebyrer. Miljømærkning Danmark drives på non-profit basis og arbejdet med miljømærker støttes af staten gennem en bevilling på finansloven. Derfor anvendes alle de indbetalte gebyrer til arbejdet med miljømærkning i Danmark.  

Her kan du læse mere om gebyrerne for Svanen og Blomsten.

Yderligere oplysninger: Lisbeth Engel Hansen
Senest opdateret: 28. november 2011