PRINT    TIP EN VEN  
 

Vi har sparet mange penge på drift og produktion

"Hensynet til miljøet er en integreret del af hverdagen på Schultz lige fra direktørgangen til produktionshallen. Alle er engagerede, og investeringerne har givet et stort afkast, for vi har opnået væsentlige besparelser i produktionen", siger Flemming Skovlund, teknisk chef i Schultz Grafisk A/S.

"F.eks. har vi siden 1997 halveret vores vandforbrug, selv om vi i samme periode har fordoblet produktionen. Og en investering på 52.000 kr. til en central afbryder af lyset har vi tjent ind på bare et år.

Der er kun to virksomheder i Danmark, der både har ISO 14001, licens til Svanemærket, FSCcertifikat og er EMAS-registreret – vi er den ene af dem.

Miljøhensynet har også ført produktudvikling med sig, for vi har som det første  trykkeri i Danmark fået opløsningsmidlet sprit helt ud af produktionen. Ud over en årlig besparelse på 200.000 kr. giver det et langt bedre arbejdsmiljø for alle", siger Flemming Skovlund.

Schultz Grafisk A/S
trykker bl.a. det danske pas og andet for regeringen og offentlige instanser.
Miljøcertificeret efter ISO 14001 siden 1997, Svanemærket siden 1998, FSC-mærkning i 2002 og i 2004 fik Schultz Grafisk den ultimative blåstempling af sit miljøarbejde med en EMAS-registrering.

Yderligere oplysninger: Birgitte Eriksen
Senest opdateret: 10. december 2007