Eller som den ansvarlige for miljøarbejdet i virksomheden, Ove Schmidt, fortæller: ”Vi har valgt Svanemærket som en ekstra ydelse til vores kunder, så vi udover et kvalitetsprodukt - og en god og hurtig service - kan tilbyde kunderne et produkt, der opfylder skrappe krav til miljø.” Og forsætter:” Vi laver stort set alle slags tryksager: Bøger, brevpapir, reklamer, foldere, kuverter, brochurer, visitkort, formularer, plakater m.m. inklusive grafisk layout”. Og dermed rigtig mange produkter, der kommer tæt på forbrugeren.
Den første Svanemærkede tryksag er allerede produceret. Det var en brochure til Aalborg Zoo, der jo har tæt kontakt til rigtig mange almindelige forbrugere – også de mere naturinteresserede.
”Som en virksomhed, der arbejder med naturen, føler vi, at det er naturligt at gå forrest, når der skal stilles miljøkrav til vores leverandører. Samtidig havde vi her en mulighed for at være med til at påvirke en virksomhed til at blive mere miljøvenlig”, siger marketingchef Lone Andersen. Aalborg Zoo har været miljøcertificeret siden 1999.
Facts om Svanen
Svanen er det ene af de to officielle miljømærker i Danmark. Miljømærkerne administreres af det danske Miljømærkesekretariat. Svanemærket på en tryksag er et synligt bevis på at der ved produktionen af tryksagen er sat skrappe krav til miljøet – lige fra træet til papiret bliver fældet og til tryksagen bliver genanvendt som papir.
Få flere informationer hos PR Offsett på www.proffset.dk.