En god ide
Virksomheder, forbrugere, myndigheder, organisationer eller Miljømærkning Danmark kan foreslå, at der udvikles svanekriterier for en ny produktgruppe. Miljømærkning Danmark og Miljømærkenævnet udvælger sammen med de øvrige nordiske lande de ideer, som der er potentiale i at arbejde videre med.
Kun EU-Kommissionen kan tage initiativ til blomstmærkning af nye produktgrupper. Beslutningen om udvikling af nye kriterier træffes ud fra input fra medlemslandene, som igen er lydhøre over for gode ideer fra interessenter. Kontakten formidles via Miljømærkning Danmark.
Har du ideer til nye kriterier er du velkommen til at henvende dig til Miljømærkning Danmark og høre om mulighederne.
Er RPS-kravene opfyldt?
Miljømærkning Danmark udvælger de produkter og serviceydelser, der skal kunne miljømærkes, ud fra den såkaldte RPS-model. Det er graden af relevans, potentiale og styrbarhed, der afgør om der skal udvikles kriterier. Hvis den vurderes som høj er det sandsynligt, at miljømærkning kan medføre en reel miljøgevinst, og kun i de tilfælde giver det mening at udvikle kriterier.
- Relevans: Produktet skal påvirke miljøet i et omfang, der gør at det har miljømæssig relevans at lave en miljømærkningsordning. Vaskepulver udgør et miljøproblem og er derfor et relevant produkt at udvikle miljømærkekriterier for.
- Potentiale: Der skal være et potentiale i at miljømærke en given produktgruppe – dvs. at når forbrugeren vælger miljømærket frem for ikke-miljømærket vaskepulver gør det en reel forskel mht. at mindske miljøbelastningen. Til potentialet hører også en vurdering af, hvor stort et marked der vil være for det miljømærkede produkt blandt forbrugere og producenter.
- Styrbarhed: Miljøbelastningen skal kunne reguleres og styres specifikt gennem forbrugerens tilvalg af et miljømærket produkt. Dvs. der må ikke være for mange ”øvrige” omstændigheder omkring et produkt, der kan neutralisere eller ligefrem reducere effekten af, at forbrugeren vælger miljømærket. At en forbruger anvender miljømærket vaskepulver er ingen garanti for, at han ikke overdoserer eller vasker ved for høj temperatur. Miljømærket vaskepulver giver altså kun begrænset styrbarhed.
RPS-kravene er nordiske og formuleret i relation til Svanen. EU har overført tankegangen til Blomsten, hvor man dog griber metoden lidt anderledes an i praksis.
Hvis der samlet set er relevans, potentiale og styrbarhed forbundet med at miljømærke en produktgruppe, går den egentlige kriterieudvikling i gang. Her defineres de specifikke miljø- og sundhedskrav til miljømærkning af produktgruppen, hvorefter de samles i kriteriedokumenter.
Udvikling af svanekriterier
De fem nordiske miljømærkesekretariater udvikler i fællesskab nye svanekriterier. Miljømærkede produkter inddeles i fire hovedområder:
- Kemisk-tekniske produkter (vaskemiddel mv.)
- Bæredygtige råvarer (papir mv.)
- Byggeri og opvarmning (hus mv.)
- Indkøb (butikker mv.)
- International harmonisering (pc'er mv.)
Ansvaret for områderne er fordelt på fem nordiske koordinatorer. Når der skal udvikles nye kriterier, udpeger den ansvarlige for det pågældende produktområde en person fra et af de nordiske miljømærkesekretariater som leder af projektgruppen, der har en deltager fra hvert af de fem lande.
Udvikling af blomstkriterier
Det europæiske arbejde foregår i regi af EU-EB (European Union Ecolabelling Board). Her sidder repræsentanter fra alle EU-lande samt diverse interessenter, fx miljøorganisationer.
Når nye kriterier skal udvikles eller eksisterende revideres, udbyder Kommissionen projektet blandt medlemslandenes såkaldte kompetente organer, dvs. miljømærkesekretariater. Danmark har vundet flere af disse udbud og bl.a. været ansvarlig for revision af blomstkriterier for tekstiler og håndvaskemidler.
I offentlig høring
Når forslaget til nye kriterier eller forslaget til revision af de eksisterende er udarbejdet, sendes det formelt i offentlig høring. Alle kan afgive høringskommentar, men eftersom processen på dette tidspunkt er fremskreden, kan det være en fordel at kommentere og komme med forslag tidligere i forløbet.
Miljømærkning Danmark indhenter normalt kommentarer under hele forløbet fra relevante eksperter og virksomheder.
Den endelige vedtagelse – Svanen
Den formelle godkendelse af kriterier sker i Nordisk Miljømærkenævn, hvor Danmark er repræsenteret med formanden for det danske Miljømærkenævn.
Kriterierne vedtages med kvalificeret flertal. Det betyder, at et forslag ikke kan vedtages, hvis mindst 2 af de 5 lande er imod. Derimod er det ikke muligt for et enkelt land at nedlægge veto.
Den endelige vedtagelse - Blomsten
Den formelle godkendelse sker ved afstemning i Regulatory Committee – en komite af repræsentanter fra medlemslandene. Fra Danmark deltager Miljøstyrelsen, der stemmer på miljøministerens vegne.