Miljøet – nu og i fremtiden
Et af formålene med miljømærkning er at beskytte både mennesker og miljø mod virkningen af skadelige kemikalier - nu og i fremtiden. Derfor stiller vi skrappe krav til ”det der er i”.
I vores begrænsninger eller forbud mod brug af bestemte kemikalier anvender vi kun anbefalinger der stammer fra myndigheder (f.eks. Miljøstyrelsen), EU’s videnskabelige komitéer eller arbejdsgrupper under disse komitéer.
Ofte stiller vi mere vidtrækkende krav end lovgivningen. Og det gælder både, når vi taler miljø og sundhed. F.eks. er de stoffer, der mistænkes som hormonforstyrrende fra EU’s prioriteringsliste helt forbudt i cremer, deodoranter og shampoo, indtil de er testet og eventuelt frikendt for mistanken om hormonforstyrrende effekter. Og produkter til babyer og små børn skal også være helt fri for parfume.
Det mener vi, når vi skriver om...
Hormonforstyrrende stoffer
I 2000 offentliggjorte en arbejdsgruppe under EU Kommissionen en rapport om hormonforstyrrende stoffer. Rapporten indeholdt blandt andet en prioriteringsliste over stoffer, hvor der enten var bevis for hormonforstyrrende effekt i større eller mindre grad eller mistanke om hormonforstyrrende effekter, som så skulle undersøges nærmere. Arbejdet med at undersøge og kortlægge de hormonforstyrrende stoffer betyder, at der løbende kommer ny viden og information på området. Listen er således blevet opdateret med flere stoffer og nye vurderinger, senest i 2007, og indeholder nu 553 stoffer, der er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter.
Når der i miljømærkning henvises til ”EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer, betyder det kategori 1 og 2-stoffer på den såkaldte kandidatliste fra 2007. Se listen her: http://ec.europa.eu/environment/endocrine/documents/final_report_2007.pdf
Arbejdet pågår løbende og de opdaterede lister mm. kan ses her: http://ec.europa.eu/environment/endocrine/index_en.htm
Kræftfremkaldende stoffer
Miljøstyrelsen udgiver "Listen over Farlige Stoffer", der er en bekendtgørelse på baggrund af et EU direktiv, der angiver, hvorledes stoffer er klassificeret fra myndighedernes side. På listen findes blandt andet de stoffer, der er klassificeret kræftfremkaldende.
Kosmetikdirektivet udelukker brugen af stoffer, der er klassificeret kræftfremkaldende (Carc) kategori 1 og 2. Stoffer i kategori 3 skal vurderes af EU’s videnskabelige Komité, SCCP, med henblik på sikker anvendelse for forbrugeren. Vurderes stoffer som sikkert for forbrugeren, kan stoffet godkendes til brug i kosmetiske produkter.
Stofferne i kategori 3 er udelukket i svanemærket kosmetik herunder svanemærket shampoo/sæbe.Eksempler på stoffer, der er Carc3, og som er godkendte i kosmetiske produkter, men som ikke er tilladte i Svanemærkede produkter, kunne være:
- formaldehyd (konserveringsmiddel),
- hydroquinon (hårfarvehjælpestof, blegemiddel, antioxidant),
- moskusxylen (parfumestof).
Se listen her: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/A01F7FD5-D940-4C5D-BA38-6E72109863BA/0/Bind_1.pdf
Mutagene stoffer
- giver varige skader på arvemassen
På Listen over Farlige Stoffer, findes også stoffer, der er klassificeret mutagene. Stofferne er, ligesom for de kræftfremkaldende, inddelt i tre kategorie. Og som det gælder for de kræftfremkaldende - udelukker Kosmetikdirektivet brugen af kategori 1 og 2 i kosmetiske produkter. Stoffer i kategori 3 skal vurderes af EU’s videnskabelige Komité, SCCP, med henblik på sikker anvendelse for forbrugeren. Vurderes stoffer som sikkert for forbrugeren, kan stoffet godkendes til brug i kosmetiske produkter.
Stofferne i kategori 3 er udelukket i svanemærket kosmetik herunder svanemærket shampoo/sæbe. Et eksempel på et stof, der er Mut3, og som er godkendte i kosmetiske produkter, men som ikke er tilladte i Svanemærkede produkter, kunne være:
• hydroquinon (hårfarvehjælpestof, blegemiddel, antioxidant).
Se listen her: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/A01F7FD5-D940-4C5D-BA38-6E72109863BA/0/Bind_1.pdf
Reproduktionsskadelige stoffer
- giver skader på forplantningsevne og på fostre
På Listen over Farlige Stoffer, findes også stoffer, der er klassificeret reproduktionsskadelige. Stofferne er, ligesom for kræftfremkaldende og mutagene, inddelt i tre kategorier; og som for kræftfremkaldende og mutagene udelukker Kosmetikdirektivet brugen af kategori 1 og 2 i kosmetiske produkter. Stoffer i kategori 3 skal vurderes af EU’s videnskabelige Komité, SCCP, med henblik på sikker anvendelse for forbrugeren. Vurderes stoffer som sikkert for forbrugeren, kan stoffet godkendes til brug i kosmetiske produkter.
Stofferne i kategori 3 er udelukket i svanemærket kosmetik og svanemærket shampoo/sæbe.Et eksempel på et stof, der er Rep3, og som kan anvendes i kosmetiske produkter, men som ikke er tilladte i Svanemærkede produkter, kunne være:
- toluen (opløsningsmiddel).
Sensibiliserende stoffer
På Listen over Farlige Stoffer, findes også stoffer, der er klassificerede sensibiliserende. Stoffer kan være sensibiliserende i to kategorier: R42 (kan give overfølsomhed ved indånding) og R43 (kan give overfølsomhed ved kontakt med huden). I daglig tale kalder vi disse stoffer for ”allergifremkaldende”.
EU’s Videnskabelige Komité (SCCP) har identificeret 26 parfumestoffer, der anses som allergene på trods af, at flere af disse parfumestoffer ikke er klassificerede sensibiliserende. I daglig tale omtales disse stoffer bare som ”de 26 allergene parfumestoffer”.
I princippet udelukker Kosmetikdirektivet ikke brugen af stoffer, der er klassificerede sensibiliserende. Der er indført deklarationspligt af ”de 26 allergene parfumestoffer”, hvis de indgår i produktet i nærmere specificerede mængder, men hverken disse eller andre stoffer er umiddelbart udelukket. Nogle enkeltstoffer (f.eks. methyldibromoglutaronitrol, MG) er dog udelukket på grund af deres sensibiliserende effekt, men det er ikke en generelt tendens.
Svanemærkede kosmetiske produkter herunder shampoo/sæbe må ikke indeholde stoffer, der er klassificerede R42 og/eller R43; der er dog lavet en undtagelse for enzymer og parfumestoffer, der i stedet begrænses som beskrevet herunder.
Brug af parfume i Svanemærkede babyprodukter er ikke tilladt overhovedet. Brug af parfumestofferne i begrænsede mængder i Svanemærket kosmetik produkter til voksne er tilladt, men ikke i mængder, så parfumestofferne skal deklareres på produktet, og de vil altså ikke findes i mængder, der står på etiketten.
Se listen over farlige stoffer her: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/A01F7FD5-D940-4C5D-BA38-6E72109863BA/0/Bind_1.pdf
Se listen med ”de 26 allergene parfumestoffer” her:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2003/l_066/l_06620030311da00260035.pdf (listen med allergener findes bagest i ændringen)
Andre lister, der anvendes i Svanemærkning
Ikke alle ”farlige” stoffer findes på Listen over farlige Stoffer. I de tilfælde er det producenten af kemikaliet/produktets ansvar, at klassificere korrekt og efter bedste overbevisning. Til hjælp med dette har Miljøstyrelsen udgivet en Vejledende Liste til Selvklassificering. På denne liste findes en række stoffer, hvor Miljøstyrelsen har givet anbefaling til klassificering af stoffet.
I Svanemærket anser vi dette som gældende, og stoffer på denne liste, der er foreslået klassificeret med risikosætninger, som udelukkes i Svanen, er ikke tilladt at bruge i de Svanemærkede produkter.
Se den Vejledende Liste til Selvklassificering af Farlige Stoffer her: http://www.mst.dk/Kemikalier/Stoflister+og+databaser/ under Vejledende liste til selvklassificering af Farlige Stoffer (her kan man så søge på stofferne).
Endelig kommer EU’s Videnskabelig Komité, SCCP (tidligere SCCNFP), med en række udtalelser (kaldet opinions), og for Svanemærkning af Kosmetiske Produkter kræves det, at disse udtalelser følges. Det vil sige, at kommer der en udtalelse om, at et stof ikke bør anvendes eller kun bør anvendes til udvalgte produkter eller i begrænsede mængder, så er dette gældende for de svanemærkede produkter.
Se SCCP’s udtalelser her: http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_sccp/sccp_opinions_en.htm