PRINT    TIP EN VEN  
 

Hvad koster det at miljømærke?

For at kunne benytte Svanen eller Blomsten skal der betales et ansøgningsgebyr samt et anvendelsesgebyr. Herudover betales et gebyr for Svanen for udvidelse af licensen. Disse gebyrer anvendes – sammen med et tilskud fra staten - til drift af miljømærkeordningerne. Betalingsfristen for gebyrer er 30 dage netto. (22/2-2010) Såfremt De ønsker fakturaen i andet format end papir eller via EAN vil denne merudgift blive pålagt fakturaen. (6/5-2010)

Ansøgningsgebyrer går til at dække arbejdet med at behandle ansøgninger, mens anvendelsesgebyret anvendes til udvikling af kriterier, information mm.
Anvendelsesgebyret afhænger af produktgruppen og bliver justeret ved vedtagelsen af reviderede kriterier. I sådanne tilfælde kan anvendelsesgebyret for eksisterende licenshavere kun stige 40.000 kr (ca. 5.300 €) per år i forhold til det gebyr, der er betalt året før.
Alle gebyrer tillægges moms. Se de forskellige gebyrer her.

Hvor ansøger du?

Danske virksomheder, der vil benytte det nordiske miljømærke Svanen skal indsende en ansøgning til Miljømærkning Danmark. Virksomheder beliggende i andre nordiske lande skal ansøge i det respektive lands miljømærkesekretariat.

Danske ansøgninger til EU’s miljømærke Blomsten skal også indsendes til Miljømærkning Danmark. Ansøgninger fra andre EU-lande behandles af pågældende lands kompetente organ/miljømærkesekretariat.

En ansøgning kan omfatte flere produktvarianter indenfor samme produktgruppe, så længe produkternes miljøforhold er ens. Det gælder for både Blomsten og Svanen.

Ansøgningsgebyr og registrering

Der betales et ansøgningsgebyr ved almindelig opkrævning. Ansøgeren står selv for betaling af omkostningerne i forbindelse med testning af produktet og fremskaffelse af dokumentation i forhold til specifikationerne i det relevante kriteriedokument.

I forbindelse med revidering af kriterierne skal der indsendes en ny ansøgning med de oplysninger, som det nye kriteriesæt stiller krav om. Kriterierne revideres ca. hvert 3.-5. år i begge ordninger.

Hvis man ønsker at anvende Svanen i de øvrige nordiske lande skal den tildelte licens registreres hos miljømærkesekretariaterne i de lande, hvor produktet skal sælges.

Omsætningsgebyr og registrering

Omsætningsgebyret kan aldrig overstige maksimumsgebyret på 250.000 DKR for Svanen og 25.000 Euro for Blomsten.

I forbindelse med EU’s miljømærke indbetales omsætningsgebyret for pro-ducentens omsætning i EU til det sekretariat, der behandlede ansøgningen.  Det er ikke nødvendigt med en særlig national registrering som tilfældet er for Svanen.

Vejledning til revisorerklæringer om omsætning som gælder både for Svanen og Blomsten.

Guidance for declaration of account valid both for the Swan and the Flower.

Her kan du udfylde og printe skemaer til oplysning om omsætning af miljømærkede varer - husk de udfyldte skemaer skal påtegnes af revisor:

Svanen:

- Opgørelses-skema, dansk udgave

- Opgørelses-skema, engelsk udgave


Blomsten:

- Opgørelses-skema, dansk udgave

- Opgørelses-skema, engelsk udgave

- Opgørelses-skema for overnatningssteder (findes kun i dansk udgave)

Rabat på Blomsten

Der ydes rabat bl.a. for små og mellemstore virksomheder på 25% på ansøgningsgebyr og omsætningsgebyr, som defineret i bekendtgørelsen og kommissionens henstilling vedr. definitionen af små og mellemstore virksomheder 96/280/EF

Derudover ydes rabat på 15% for virksomheder med et certificeret miljøledelsesssystem efter EMAS eller ISO 14000.

Yderligere oplysninger: Karin Henrichsen