Debat på Folkemødet: "Bæredygtig mode - hvor skal ændringen komme fra?"

Hvordan ændrer vi måden, vi producerer og forbruger tekstiler på? Og hvor skal ændringerne komme fra? Disse spørgsmål håber Nordisk Ministerråd at kunne gøre alle klogere på i en spændende debat mellem forskellige aktører. Forud for debatten kan du opleve et bæredygtigt modeshow, som bl.a. præsenterer en tøjkollektion skabt af fiskeskind, tang og andre alternative materialer.

3 gode grunde til at købe kvalitetstøj

Flere og flere gode løsninger vinder ind, og de store modehuse begynder at tænke i genanvendelse og bæredygtighed. Men der er stadig flere og flere tekstiler, der ender hos tøjindsamlere, og mange af disse kan ikke genanvendes, da fibersammensætningen er forkert. Hvordan ændrer vi måden, vi producerer og forbruger tekstiler på? Og hvor skal ændringerne komme fra? Politikerne, modevirksomhederne eller forbrugerne? Vær med, når en række aktører sætter fokus på bæredygtig mode på årets Folkemøde.

Arrangementet skydes i gang af et modeshow, hvor færøske Blue Fashion præsenterer deres tøjkollektion skabt af fiskeskind, tang og andre alternative materialer som et bud på nye og mere bæredygtige produktionsmaterialer. I den efterfølgende debat inviteres forskellige aktører på scenen og tager en snak om, hvor ændringen skal komme fra, hvem der skal gå forrest, og hvad der skal til, for at det sker.

Tekstilrevolutionen, Nordisk Atlantsamarbejde og Nordisk Ministerråd er værter for arrangementet – og Miljømærkning Danmark deltager i paneldebatten og fortæller, hvordan miljømærkede tekstiler understøtter særligt det 12. verdensmål om ansvarligt forbrug og produktion.

Paneldeltagere
  • Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem & Medlem af Nordisk Råd, Nordisk Råd
  • Jonas Færgeman, Bestyrelsesmedlem, ReGeneration2030
  • Sissal Kristiansen, Blue Fashion vinder & Designer, Shisa Brand
  • Esben Licht, CEO & Founder, Tekstilrevolutionen
  • Rebecca Vera, CEO, Creative Director & Founder, Veras Vintage
  • Heidi Bugge, Nordisk produktansvarlig, Miljømærkning Danmark
  • Mia Møgelgaard, Sustainability manager, H&M Hennes & Mauritz A/S Danmark
  • Mikael Carboni Kelk, Seniorrådgiver, Nordisk Ministerråd

Tid og sted
Fredag den 14. juni kl. 15.00-16.00 i Verdensmålenes Telt (A40) – ”Bæredygtigt modeshow” er kl. 14.30-15.00 samme sted (A40).  

Miljømærkning Danmark på Folkemødet
Find os også til følgende arrangementer: