Folkemødet 21’: Spænder hjernen ben for det grønne valg?

Skal du på Folkemøde i år, og vil du gerne vide mere om miljømærker, cirkulær økonomi og grønne indkøb? Så kig forbi Scene 2 torsdag d. 17. juni kl. 09.15-10.00, hvor Dansk Standard inviterer til klimasnak og hjernegymnastik, når samtalen skal handle om de grønne ambitioner, forbrugsvaner og det grønne valg. Hvis du ikke er på Bornholm, kan du også følge debatten via linket i bunden af artiklen.

Folkemødet 21’: Spænder hjernen ben for det grønne valg?
Mindre Folkemøde, stort behov for grønne samtaler

Selvom Folkemødet er mindre end normalt, har behovet for grønne samtaler aldrig været større. Når NGO’er, brancheorganisationer, politikere og civilsamfundet atter stimler sammen i Allinge til dialog og samtale om fremtidens udfordringer og muligheder, så vil klimaspørgsmålet uden tvivl være at finde på manges læber. For udfordringerne er mange, og tiden knap, hvis vi skal nå i mål med klimalovens ambitiøse målsætninger om en 70 % CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

I dag spirer ny grøn teknologi frem over alt, og den grønne omstilling stiller i den grad krav til vores menneskelige kapacitet til at nytænke og forandre verden omkring os. Men hvor det nogle gange handler om at skabe nye løsninger, så handler det andre gange om at tænke ud af boksen og se tingene fra et nyt perspektiv. Nogle gange er værktøjerne allerede udviklet, men samtidig kan der syntes langt fra tanke til handling.

Læs også: Svanemærket og EU-Blomsten er gode klimavalg

Debat: Er vores hjerne gearet til det grønne valg?

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at vi lærer at tænke mere cirkulært i vores forbrug og produktion, end vi gør i dag. Men hvor befinder vi os på evolutionsstigen, og er vores hjerne overhovedet gearet til opgaven?

Det spørgsmål sætter vi fokus på sammen med adfærdsekspert Christian Vedersø, Camilla Udsen fra Forbrugerrådet, Mette Abildgaard (K) og regions- og byrådsmedlem Susanne Due Kristensen (S), som sammen med Dansk Standards miljø- og klimapolitiske seniorkonsulent, Rina Ronja Kari vil diskutere om hjernen nogle gange spænder ben for den grønne omstilling.

Tid og sted: Torsdag den 17. juni kl. 9.15-10.00, B2 (scene 2, sektion B).

Følg debatten på livestream

Er du ikke på Folkemødet, men ønsker du at tage del i debatten? Så følg med, når vi sender live på Vimeo

Kontakt

Hvis du har lyst til at mødes til Folkemødet eller blot starte en dialog med Dansk Standard om grønne standarder eller miljømærkerne, kan du tage fat i Kristian Guldfeldt.

Kristian Guldfeldt

Public Affairs-konsulent

Telefon: 39966117

E-mail: kgu@ds.dk