Miljømærkning Danmark deltager i debat på konferencen ”Bæredygtig byggeproces”

Miljømærkning Danmark deltager den 9. juni i paneldebatten: ”Er certificeringsprocessen for ressourcekrævende, og hvordan kan vi strømline processen?” på konferencen ”Bæredygtig byggeproces”.

Miljømærkning Danmark deltager i debat på konferencen ”Bæredygtig byggeproces”

Hvordan vi sammen kan komme i mål og skabe en mere bæredygtig byggeproces? Det sætter Building Green fokus på, når de den 8. og 9. juni afholder konferencen ”Bæredygtig Byggeproces”. Miljømærkning Danmark er med igen i år og denne gang i en paneldebat om certificeringsprocessen. 

Læs også: Temaside om svanemærket byggeri

Debat: Er certificeringsprocessen for ressourcekrævende, og hvordan kan vi strømline processen?

Certificeringsprocessen er en administrativt tung og dokumentationsomfattende opgave, og ofte er processen så ressourcekrævende, at det ikke er en realistisk mulighed for flere, især mindre, projekter at blive certificeret. Er den måde vi certificerer på rigtigt for den brede branche, og kan vi ændre i processen, så vi kan få flere med af dem, der gerne vil, men ikke magter at løfte opgaven, som kravene er nu? Sådan lyder programteksten til debatten, som du kan høre, hvis du deltager på konferencen.

Paneldeltagere:
  • Ninette Mahler Alto, bæredygtighedschef, Pihl Koncernen
  • Gitte Gylling H. Olesen, markedsdirektør for bæredygtighed & grøn omstilling, COWI
  • Henrik Hougaard, relationschef, Miljømærkning Danmark
  • Yderligere deltagere annonceres løbende

Tid og sted:

Debatten finder sted den 9. juni kl. 13.20-14.00 i Charlottehaven i København Ø, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø.

Yderligere information og tilmelding:

Læs mere om konferencen og se hele programmet her.

Du kan tilmelde dig konferencen her.

Hvis du ønsker at høre mere om svanemærket byggeri, men ikke har mulighed for at deltage, er du naturligvis velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde ved at sende en e-mail til: byggeri@ecolabel.dk.