Mød os på Folkemødet 2022
Hvordan skal vi ændre måden, vi tænker klima på, og hvordan skal vi ændre måden, vi producerer og forbruger på, hvis Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål? Det er Miljømærkning Danmark med til at diskutere ved arrangementet ”Klimaeftermiddag” på årets Folkemøde på Bornholm, hvor du også kan møde os i en debat om greenwashing.

Skal du med på Folkemødet i år? Så kig forbi arrangementet ”Klimaeftermiddag” torsdag den 16. juni, hvor Miljømærkning Danmark deltager i disse to debatter:
Debat: Vi skal ændre måden, vi tænker klima på
Verden står midt i en klimakrise, der kræver handling, og i Danmark har vi sat et ambitiøst mål om at reducere vores CO2-belastning med 70 procent i 2030. Debatten sætter bl.a. fokus på, hvordan klimakrisen bedst gribes an – og hvordan vi undgår at glemme eller skabe andre kriser, mens vi løser klimakrisen.
Panelet består af:
- Lea Wermelin, miljøminister
- Kathrine Richardson, professor og medlem af Klimarådet
- Karin Klitgaard, underdirektør DI, miljøpolitik og cirkulær økonomi
- Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening
- Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark
Tid og sted:
Torsdag d. 16. juni kl. 15.05-15.45 på Operate-Scenen i Havnegade 43 (teltnummer F37).
Debat: Vi skal ændre måden, vi producerer og forbruger på
Forbrug og produktion har fået sit eget verdensmål - SDG 12 - da det ikke kun er i Danmark, vi står over for udfordringen. Så hvad gør vi med en af vores tids største klimasyndere? Hvad kan vi gøre som forbruger, og hvad kan vi gøre som producent? Hvad kan og skal vi ændre og hvordan? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles skarpt på i denne debat, når repræsentanter fra bl.a. tekstil-, detail-, møbel- og teknologibranchen mødes til en inspirerende og løsningsorienteret debat.
Panelet består af:
- Marie Busck, Head of CSR & Sustainability i Dansk Mode & Textil
- Jonas Engberg, klimachef i Coop
- Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet
- Heidi Belinda Bugge, senior miljøekspert i Miljømærkning Danmark
- Maibritt Agger, afdelingsleder i Dansk Standard
Tid og sted:
Torsdag d. 16. juni kl. 16.25-16.55 på Operate-Scenen i Havnegade 43 (teltnummer F37).
Debat: Hvordan kommer vi greenwashing til livs?
Grøn markedsføring er eksploderet. Der er nærmest ingen grænser for, hvad virksomheder ifølge egne udsagn gør for miljø og klima. Imidlertid er der virksomheder, som pynter sig med lånte fjer og irrelevante tiltag, der reelt ikke gør nogen forskel for miljø- og klimaaftrykket. Hvordan kommer vi greenwashingen til livs, så danskerne kan vælge de grønne varer?
Panelet består af:
- Christina Toftegaard Nielsen, forbrugerombudsmand
- Carsten Bøg, direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM
- Ida Auken, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
- Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark
- Mads Reinholdt, direktør for Forbrugerrådet Tænk
- Moderator: Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM – Kommunikationsindustrien
Tid og sted:
Fredag d. 17. juni kl. 16:45-17:45 i GRAKOMs Gårdhave (#G22).
Tag fat i os
Er I ved at planlægge en debat på Folkemødet om fx offentlige indkøb, cirkulær økonomi, byggeri eller klima – og kunne I godt tænke jer at få de officielle miljømærker med i debatten? Vi tager disse tre profiler med på Folkemødet, hvis du mangler en skarp debattør: Direktør for Miljømærkning Danmark Martin Fabiansen, senior miljøekspert Heidi Bugge og chefkonsulent i offentlige indkøb Rikke Dreyer.