Møde i Netværk for Miljømærket indkøb

Vil din virksomhed være med til at fremme en bæredygtig udvikling, når den køber ind? Og ønsker I at dele erfaringer, viden og praksis med andre virksomheder?

Netværk for Miljømærket indkøb er et tilbud til store virksomheder om at fremme en bæredygtig udvikling gennem indkøb af miljømærkede produkter og serviceydelser. Det vil sige, at virksomhederne har fokus på Danmarks to officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, i deres indirekte indkøb, fx rengøringstjenester, møbler, kontorartikler samt hotel- og konferencesteder. På den måde er medlemmerne sammen med andre virksomheder med til at øge efterspørgslen efter miljømærkede produkter.

Virksomhederne i Netværk for Miljømærket indkøb mødes tre gange årligt. På møderne får medlemmerne mulighed for at dele viden, erfaring og praksis om indkøb, miljø og miljømærkede indkøb. Og for at diskutere muligheder og udfordringer med ligesindede grønne virksomheder og fagfolk samt Miljømærkning Danmarks specialister. Netværksmøderne afholdes på skift hos de enkelte medlemmer.

Læs mere om Netværk for Miljømærket indkøb

Vil din virksomhed høre mere om indkøbernetværket, er I meget velkomne til at deltage på det næste netværksmøde. Her kan I både få en idé om, hvilket udbytte netværket giver, og få en snak med de eksisterende medlemmer.

Næste møde afholdes den 19. marts kl. 8.30 -13.00 hos Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1560 København V. 

Kontakt Ingrid Elmedal på ie@ecolabel.dk / tlf. 22 98 60 16, hvis du ønsker at deltage eller har spørgsmål til netværket.