Netværksmøde om emballage: Miljømærker og FN’s verdensmål

Hvad er FNs verdensmål for en mere bæredygtig udvikling? Hvilke mål er relevante for emballage? Og hvordan kan Svanemærket og EU-Blomsten understøtte emballage-virksomheders arbejde med verdensmålene? Det kan du høre om til møde i Emballagenetværket, som holdes hos GraKom den 28. februar 2019.

Miljømærkning bidrager til at nå FN's Verdensmål i 2030

Temaet for næste møde i GraKom Emballagenetværk er FNs verdensmål, de såkaldte SDGer. Men hvad er FNs verdensmål, hvilke mål er relevante for emballage, hvordan arbejder virksomheden med disse mål, og ikke mindst hvor er faldgruberne, når produktet skal anprises i markedet?

På mødet deltager Heidi Bugge og Thomas Christensen, som begge er Nordisk Produktansvarlig hos Miljømærkning Danmark, med oplæg om hvordan det nordiske miljømærke Svanemærket og EU’s miljømærke EU-Blomsten understøtter arbejdet med verdensmålene. Oplægget bliver meget konkret i forhold til de krav som Svanemærket og Blomsten stiller til emballage – herunder fødevareemballage og trykning af emballage – og hvilke af de 17 verdensmål og delmål, disse krav bidrager til at opfylde.

Emballagenetværket under GraKom henvender sig til alle virksomheder, der arbejder med eller har interesse i label- og emballageproduktion. På møderne arbejdes der både med emner, som deltagerne finder aktuelle her og nu, og med gennemgående temaer.


Læs mere og tilmeld dig her

Tid og sted
Torsdag den 28. februar kl. 9.30-12.30 hos Grakom, Helgavej 26, 5230 Odense M.

Læs også