Paneldebat på Building Green om cirkularitet i byggeriet
Hvordan lykkes vi med at accelerere udbredelsen og brugen af genbrug og genanvendte materialer i byggebranchen? Kom til paneldebat, og bliv klogere på, hvad der skal til for at øge udbredelsen og brugen af genanvendte materialer i byggebranchen.

Paneldebat: Genbrug og genanvendelse af byggematerialer – muligheder og udfordringer
Byggebranchen er, som en af de mest klimabelastende brancher, nødt til at arbejde med cirkularitet og genbrug af byggematerialer, hvis vi skal nå i mål med en 70 % CO2-reduktion i Danmark i 2030. Det kræver arbejde med flere elementer – både med øget genbrug og genanvendelse, når vi bygger nyt og renoverer, og med design og tiltag, der kan fremme fremtidig genbrug og genanvendelse.
Hvad findes der af muligheder, der skal gribes, og hvilke barrierer, som fx miljø- og sundhedsskadelige stoffer, skal fjernes, for at vi kan komme i mål? Hør toneangivende aktører og frontløbere inden for cirkularitet og genbrug i byggeriet debattere, hvordan vi kan øge udbredelsen og brugen af genanvendte materialer i byggebranchen, og hvordan certificeringsordninger kan understøtte udviklingen.
Praktisk information:
Dato: 3. november kl. 10.50 - 11.40
Tidspunkt: 10.50 - 11.40
Paneldeltagere:
- Stinus Kappel Andersen, Seniorkonsulent, Miljømærkning Danmark
- Kathrine Hauge Smith, Seniorkonsulent, Bygninger og Miljø, Teknologisk Institut
- Martha Lewis, Head of Materials, Arkitekt, Henning Larsen Arkitekter
- Anders Lendager, arkitekt MAA samt grundlægger og CEO i Lendager Group
Sted: Building Green, Forum København, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg
Scene: Green Discussion
Program: Læs mere og se program her
Pris: Gratis
Tilmelding: Du kan tilmelde dig her
Vært: Miljømærkning Danmark