Kundeseminar: Klædt på til en bæredygtig fremtid (Horsens)

Hvordan styrker I forretningen, når det handler om FN's verdensmål og cirkulær økonomi? Hvilke fremtidige leverandørkrav skal I forberede jer på? Og hvordan bidrager I med jeres certificering til verdensmålene og til at fremme den cirkulære økonomi?

Mand holder kompas for at finde bæredygtig retning

PROGRAM Horsens 28. november kl. 8.30 - 13.00

Registrering og morgenmad fra kl. 8.30 - 9.00


Kl. 9.00 Regeringens ambitioner om en bæredygtig og grøn fremtid 

Videooplæg v. Lea Wermelin, miljøminister og folketingsmedlem for Socialdemokratiet
Hør Danmarks nye miljøminister, når hun fortæller om regeringens ambitioner for, hvordan Danmark opnår en mere bæredygtig og grøn fremtid, og hvordan de officielle miljømærker bidrager hertil.


Kl. 9.15 Jeres certificering rummer store muligheder
v. Martin Fabiansen, direktør og Charlotte Rajsager, marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark
Hør, hvordan forbrugere og professionelle indkøbere i stigende grad efterspørger miljømærkede produkter og serviceydelser. Du får samtidig indblik i, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende blandt forbrugere i hele Norden, hvorfor bæredygtighed og bundlinje fremover kommer til at hænge endnu mere sammen – og hvorfor der er al mulig grund til at bruge jeres certificering aktivt på markedet.

Kl. 9.35 FN's verdensmål - baggrunden for målene, og hvordan I kan bruge dem i jeres forretningsudvikling 
vv. Valdemar Satoshi Røjle Christensen, Konsulent i FN’s Udviklingsprogram UNDP
Få en introduktion til FN’s verdensmål. Hør samtidig, hvordan I kan bruge målene til at udvikle forretningen, og hvordan I kan dokumentere jeres indsats for verdensmålene. Oplægget giver også en kort introduktion til FN's SDG Accelerator program.

Kl. 10.00 Hvad er cirkulær økonomi, og hvorfor er det vigtigt? 
v. Heidi Schütt Larsen, vicedirektør, direktør for cirkulær økonomi, Dansk Retursystem A/S
Få en introduktion til den cirkulære økonomi med ”hands-on” perspektiv og hør, hvorfor det er vigtigt for både miljøet og virksomheder at tænke i cirkulær økonomi. Få indsigt i erfaringerne med Cirkulær økonomi fra Dansk Retursystem der er ”født” som en cirkulær virksomhed. Du kan også høre, hvordan miljømærkerne kan være med til at styrke dansk erhvervslivs omstilling til en mere cirkulær økonomi.


Kl. 10.25 Pause og forfriskninger


Kl. 10.35 Sådan bliver I klædt på til krav fra det offentlige 

v. Nanna Krog-Meyer, økonomidirektør i Gladsaxe Kommune, der er en af de mest ambitiøse kommuner i Danmark på området for bæredygtighed og grøn omstilling.
Hør, hvordan det offentlige arbejder med FN’s verdensmål og bæredygtighed i indkøb og udbud – og hvad det i fremtiden kommer til at betyde for de krav, som det offentlige stiller til sine leverandører. Du kan også høre, hvilken rolle Svanemærket og EU-Blomsten spiller i kommunernes indkøb, og hvordan mærkerne bidrager til at dokumentere kommunens indsats for en bæredygtig udvikling og opfyldelse af verdensmålene.


Kl. 11.00 Hvordan kan ansvarlighed og forretning gå hånd i hånd?
v. Louisa Raith Sørensen, CSR Projektleder, Coop Danmark
Hør, hvordan Coop omsætter sit værdisæt omkring miljø og bæredygtighed overfor leverandører, producenter og forbrugere – og hvilken rolle certificeringer spiller i Coops strategi. Du får samtidig et bud på, hvordan fremtiden ser ud for de virksomheder, der målrettet tager fat om miljøudfordringerne, versus de virksomheder, der ikke gør.

Kl. 11.25 Sådan kan I bruge jeres certificering til at udvikle og positionere jeres virksomhed ift FN's verdensmål og cirkulær økonomi
v. Heidi Bugge, Nordisk produktansvarlig, Miljømærkning Danmark
Få indblik i, hvordan Svanemærket og EU-Blomsten bidrager til flere af FN’s verdensmål – især det 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer – og hvordan mærkerne er med til at fremme cirkulær økonomi. Du får samtidig inspiration til, hvordan I kan bruge mærkerne til at positionere jeres virksomhed ift. to af tidens vigtigste dagsordener.

Kl. 11.50 Opsamling, spørgsmål & afrunding

Kl. 12.00 Frokostbuffet & networking

Seminaret afholdes i Scandic Hotels svanemærkede konferencecenter.


Oplægsholdere ved Miljømærkning Danmarks kundeseminar i Horsens 2019


 
Tilmeld dig inden den 25. november, og vær sikker på en plads!

Seminaret henvender sig primært til virksomheder, som har produkter/serviceydelser, der er certificeret med Svanemærket og/eller EU-Blomsten. Der er et begrænset antal pladser – vi anbefaler hurtig tilmelding.

TILMELD DIG HER


Billeder og video

Der kan lejlighedsvis blive taget billeder og video ved arrangementet. Billederne og videoerne vil som udgangspunkt være stemningsbilleder og ikke personfokuserede billeder og videoer.

Miljømærkning Danmark forbeholder sig ret til at bruge billederne og videoerne til omtale af arrangementet og markedsføring af lignende arrangementer.

Hvis du deltager og ikke ønsker at optræde på billeder eller video, beder vi dig kontakte en af vores medarbejdere ved arrangementet og gøre opmærksom på dette.