Møde om indkøbsaftaler: Hotelophold og miljømærker

Hvordan vi får flere miljømærkede hoteller på de kommende offentlige indkøbsaftaler? Københavns Kommune inviterer leverandører af hotelophold til det offentlige til stormøde.

Stormøde om indkøbsaftaler: Hotelophold og miljømærker

Københavns Kommune er vært for stormødet, som arrangeres i samarbejde med Miljømærkning Danmark og med opbakning fra SKI og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI).

Stormødet afholdes den 4. november 2021 kl. 09.00 – 14.00

Registrering samt kaffe og croissanter fra kl. 09.00 – 09.30

Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V

Se programmet her

Kom med på en rejse til flere destinationer, hvor vi skal drøfte, hvad der bedst fremmer udbuddet af miljømærkede hotelophold, og hvordan Københavns Kommune, SKI, Statens Indkøb og Miljømærkning Danmark bedst understøtter processen, så det offentlige fremover får flere miljømærkede hoteller at vælge imellem. På rejsen vil du sammen med andreleverandører og offentlige indkøbere få muligheden for at debattere og give input.

De første destinationer på rejsen er en række oplæg, hvor du bl.a. kan høre Københavns Kommune fortælle om deres politik for indkøb af produkter og ydelser, der er mærket med Svanemærket, EU-Blomsten eller andre såkaldte type-1-miljømærker. Blandt de øvrige oplægsholdere er Dansk Erhverv, som vil give deres syn på hotellernes miljøindsats, og Miljømærkning Danmark, som vil fortælle om det officielle nordiske miljømærke Svanemærket og EU’s miljømærke EU-Blomsten.

På de øvrige destinationer vil du sammen med andre leverandører og offentlige indkøbere få mulighed for at debattere og komme med ideer og forslag til, hvordan det offentlige bedst sikrer et større udbud af miljømærkede hotelophold på kommende offentlige indkøbsaftaler. Drøftelserne finder sted i grupper. Du får mulighed for at give konkret input til miljøkrav og -kriterier i genudbuddet af SKI-aftalen på hotelophold.

Dagens sidste destination er en fernisering af dagens resultater i form af en samling af ideer og forslag, som Københavns Kommune, Statens Indkøb, POGI og Miljømærkning Danmark tager med i det videre arbejde.

Tilmelding senest mandag den 25. oktober 2021. Du tilmelder dig her

I er velkommen til at deltage flere fra samme virksomhed og til at videresende invitationen til jeres underleverandører eller andre, som kunne være interesserede i at deltage. Mødet kan være relevant for både CEO’er, CSR-ansvarlige, produktions-, kvalitets- og miljøansvarlige samt bid-managers og salgsansvarlige.

Bemærk, at der er begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle. Vi forbeholder os dog ret til at sikre, at alle virksomheder, som ønsker at deltage, får mulighed for at deltage med mindst én medarbejder. Vi forbeholder os samtidig retten til at prioritere pladsen til leverandører af hotelophold.

Hvis du har spørgsmål til stormødet, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Ida Meulengracht Ginsborg Københavns Ejendomme og Indkøb på 2479 6328 eller ia5c@kk.dk