Stormøde om indkøbsaftaler: indendørs institutionsmøbler til børn og miljømærker

Du inviteres hermed til stormøde om, hvordan vi får flere miljømærkede institutionsmøbler til børn på kommende offentlige indkøbsaftaler. Stormødet arrangeres af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) og Københavns Kommune i samarbejde med Træ- og Møbelindustrien (TMI), SKI og Miljømærkning Danmark.

Close-up af garderobe møbel i børnehave

Stormødet afholdes den 17.august 2020 kl. 11.45–16.00

 Registrering og sandwich fra 11.45 -12.30

 Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18 2300 København S - mødelokale Salen

Formålet med stormødet er at drøfte, hvad der bedst fremmer bæredygtige og miljømærkede institutionsmøbler samt hvordan Københavns Kommune, SKI og Miljømærkning Danmark bedst understøtter processen.

Du vil sammen med andre leverandører og offentlige indkøbere få muligheden for at debattere og give input til, hvordan det offentlige bedst sikrer flere miljømærkede indendørs institutionsmøbler på kommende offentlige indkøbsaftaler. Drøftelserne finder sted i grupper og under følgende temaer:

  • Hør og stil spørgsmål, når Miljømærkning Danmark fortæller mere om certificering med Svanemærket, EU-Blomsten og FSC – og om udfordringer og muligheder.
  • Giv input til SKI om miljøkrav i kommende udbud af rammeaftale omfattende indendørs institutionsmøbler til børn.

Resultatet af dagen bliver en samling af ideer og forslag, som SKI, Københavns Kommune, POGI og Miljømærkning Danmark tager med i det videre arbejde med udbud af rammeaftale med flere miljømærkede institutionsmøbler.

Stormødet vil blive åbnet af Nanna Krog-Meyer formanden for Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og økonomidirektør i Gladsaxe Kommune. Derefter følger flere korte oplæg, der hver især sætterne rammerne for det efterfølgende gruppearbejde. Download programmet her

Dagen vil blive faciliteret af Jette Ebbekær Thomsen fra groconsult, som er ekspert i miljø og bæredygtighed, og har stor erfaring med at facilitere stormødes.

Tilmelding senest torsdag den 13. august 2020. Du tilmelder dig her

I er velkomne til at deltage flere fra samme virksomhed samt til at videresende invitationen til jeres underleverandører eller andre, som kunne være interesserede i at deltage.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser som fordeles efter først-til-mølle. Vi forbeholder os dog ret til at sikre, at alle virksomheder, som ønsker at deltage, får mulighed for at deltage med mindst én medarbejder.