Stormøde om indkøbsaftaler: Pavilloner, fast inventar og miljømærker

Københavns Kommune inviterer leverandører og producenter af pavilloner og fast inventar til det offentlige til stormøde om, hvordan vi får flere miljømærkede pavilloner og et større udvalg af fast inventar i de kommende offentlige indkøbsaftaler.

Stormøde om indkøbsaftaler: Pavilloner, fast inventar og miljømærker

Det offentlige køber hvert år varer og serviceydelser for 370 mia. kr. På et stormøde i København mandag den 15. november kan du høre, hvordan Københavns Kommune bruger deres indkøbsmuskler til at drive markedet i en grønnere retning bl.a. gennem deres miljømærkepolitik – og om kommunens planer for indkøb af miljømærkede pavilloner og fast inventar. Du får samtidig indsigt i kommunens kommende udbud af fast inventar og pavilloner - og viden om det nordiske miljømærke Svanemærket og EU’s miljømærke EU-Blomsten.

Mødet arrangeres af Københavns Kommune i samarbejde med Miljømærkning Danmark og med opbakning fra SKI og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI).

På mødet får du sammen med andre leverandører og offentlige indkøbere mulighed for at debattere og komme med ideer og forslag til, hvordan det offentlige bedst sikrer flere miljømærkede pavilloner og fast inventar på kommende offentlige indkøbsaftaler.

I er velkommen til at deltage flere fra samme virksomhed og til at videresende invitationen til jeres underleverandører eller andre, som kunne være interesserede i at deltage. Mødet kan være relevant for både CEO’s, CSR-ansvarlige, produktions-, kvalitets- og miljøansvarlige samt bit-managers- og salgsansvarlige.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle. Københavns Kommune forbeholder sig dog ret til at sikre, at alle virksomheder, som ønsker at deltage, får mulighed for at deltage med mindst én medarbejder. Københavns Kommune forbeholder sig samtidig retten til at prioritere pladsen til leverandører og producenter af babyudstyr og børnetekstiler.

Tid og sted

Mandag den 15. november i København.

Program, lokation og information om tilmelding offentliggøres her på siden snarest muligt.