Møde om Københavns Kommunes indkøbspolitik for miljømærket legetøj

Hvordan får vi mere miljømærket legetøj i de kommende offentlige indkøbsaftaler? Det kan du være med til at drøfte, når Københavns Kommune i samarbejde med Miljømærkning Danmark afholder møde den 19. september 2018 kl. 10-13 på Københavns Rådhus i mødelokalet Hovedkassen – Rådhuspladsen 1, 1599 København.

Invitation til møde om Københavns Kommunes indkøbspolitik for miljømærket legetøj

På mødet kan du bl.a. høre om Københavns Kommunes nye politik for indkøb af miljømærket legetøj, om det kommende udbud af legetøj – og om hvordan Svanemærket, Nordens officielle miljømærke, kan styrke jeres miljøprofil. 

Du får ligeledes mulighed for at komme med ideer og forslag, som Københavns Kommune, Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og Miljømærkning Danmark tager med i det videre arbejde med udbud af offentlige aftaler med større sortiment af svanemærket legetøj.

Tilmelding senest den 14. september til Maria Pagel Fray (E85T@tmf.kk.dk) 

I er velkommen til at deltage flere fra samme virksomhed og til at videresende invitationen til jeres underleverandører eller andre, som kunne være interesserede i at deltage. Mødet kan være relevant for både produktions-, kvalitets- og miljøansvarlige samt bit-managers, salgsansvarlige og CEO’s

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle. Vi forbeholder os dog ret til at sikre, at alle virksomheder, som ønsker at deltage, får mulighed for at deltage med mindst én medarbejder. Vi forbeholder os samtidig retten til at prioritere pladsen til leverandører og producenter af legetøj. 

Download programmet her