Mød miljømærkerne på SMUK-Folkemøde

Skal du på festival i år? Så kig forbi ”SMUK folkemøde 2018” og få inspiration til, hvordan du gør din festivaloplevelse mere bæredygtig.

Festivalstemning

Svanemærket og EU-Blomsten er med til at fremme cirkulær økonomi. Bl.a. ved at tage hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når der fastsættes krav. På den måde arbejder de to mærker for lav miljøbelastning i hele produktets livscyklus og for at sende ressourcer med størst mulig værdi videre i kredsløbet efter brug.

På årets folkemøde deltager Miljømærkning Danmark med en udstilling ved arrangementet ”SMUK folkemøde 2018”, som SMUKfest og Den Nationale Cirkulær Økonomi Hub står bag. På udstillingen kan du se nogle af de mange miljømærkede produkter, der kan være med til at gøre årets festival lidt grønnere. Her kan du også få information om, hvilke fordele der er for både dig og miljøet ved at vælge fx miljømærkede jeans, solcreme, tamponer, sko, makeup og tandpasta. Du har naturligvis også mulighed for at få en snak om Svanemærket og EU-Blomsten med folk fra Miljømærkning Danmark. 

Tid og sted

Fredag den 15. juni kl. 9.00-10.00 i teltet ”Grib mulighederne” i Danchells Anlæg, plads A21.