Workshop: Hvordan kan miljømærker bidrage til en bæredygtig bundlinje i din virksomhed?

Bæredygtig Bundlinje inviterer alle små og mellemstore virksomheder til workshop den 4. september, hvor du kan få en introduktion til forskellige miljømærker. På workshoppen kan du bl.a. møde Miljømærkning Danmark og høre mere om Svanemærket og EU-Blomsten.

Workshop: Hvordan kan miljømærker bidrage til en bæredygtig bundlinje i din virksomhed?

Stigende interesse for bæredygtighed blandt både forbrugere og offentlige indkøbere betyder, at det ikke længere er nok for virksomheder at kalde sig bæredygtige uden at kunne dokumentere det. En af de bedste og mest troværdige måder at dokumentere og kommunikere miljømæssig bæredygtighed på er gennem anerkendte miljømærker. 

Bæredygtig Bundlinje inviterer til workshop om de forskellige mærkningsmuligheder og hvilke miljømærker, der kan give størst værdi for lige netop jeres virksomhed. 

På workshoppen får du bl.a. en introduktion til Danmarks to officielle miljømærker: Svanemærket, som man kan opnå licens til inden for 58 forskellige produktgrupper, og EU-Blomsten, som man kan opnå licens til inden for 26 forskellige produktgrupper. 

Workshoppen er primært målrettet små og mellemstore virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen.

Tid og sted: 
Den 4. september kl. 8:45 - 12:30 hos Gate 21, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund, Danmark

Tilmelding og program:
Se programmet og tilmeld dig her