Ny kampagne med den velkendte grønne indkøbskurv
Den 2. oktober finder Svanemærket og EU-Blomsten igen den grønne indkøbskurv frem. Målet er at inspirere danskerne til at fylde deres kurv med gode miljøvalg, når kampagnen "Dit valg i dag betyder alverden i morgen" løber af stablen i uge 40-41.

11 af Danmarks største detailkæder støtter kampagnen med tilbud på miljømærkede varer i tilbudsaviser og synlighed i butik. Butikkernes deltagelse i kampagnen er med til at løfte kendskabet til det store udvalg af miljømærkede produkter og få flere danskere til at se efter miljømærkerne, når de handler.
Landsdækkende kampagne
Udover aktiveringen i butik, vil kampagnen i uge 40-41 også være synlig på landsdækkende udendørsreklamer samt via PR, annoncer og sociale medier.

Vind miljømærkede præmier for mere end 30.000 kroner
Kig forbi Miljømærkdithjem.dk og vind masser af miljømærkede præmier.
Klik og prøv lykken bag de grønne prikker. Der er præmier i alle rum!
Læs konkurrencebetingelserne her