Farvningsmanifestet vinder Svanens konkurrence Nordic Art Insight

Lina Sofia Lundin modtog onsdag den 18. september præmien i Svanemærkets konkurrence Nordic Art Insight, en nordisk konkurrence om bæredygtighed. Kunstværket har hun døbt Farvningsmanifestet og spreder herigennem budskabet om naturlig farvning.

Nordic Art Insight Farvningsmanifestet

Svenske Lina Sofia Lundin har kreeret det vindende kunstværk Farvningsmanifestet – the Expanded Field of Compostering, er en installation med tekstil og tilhørende skrift, se det her

- "At vinde prisen i Nordic Art Insight er en fantastisk mulighed for at få spredt budskabet om naturlig farvning, og at vise, at der kan være en sammenhæng mellem mad og tøj. Med Nordic Art Insight får kunsten en plads i en bæredygtig udvikling. Inden for hvert område er det vigtigt at have en livscyklus perspektiv og reflektere over vores økologiske fodaftryk", siger Lina Sofia Lundin ved overrækkelsen af præmien, 100.000 svenske kroner.

Lina Sofia rejser spørgsmålet: Kan naturlig farve bruges i en større skala og dermed mindske tekstilindustrien miljøpåvirkning? Farvningsmanifestet er en rejse mellem affald i min lejlighed og en tekstilfabrik i Indien.

- "Naturlig tekstilfarvning blev en del af min egen livscyklus: maden koblede jeg sammen med det tøj jeg havde på. Jeg er blevet inspireret af Mahatma Gandhis tavse protest og farvningsmanifestet er min protest mod alle de farlige kemikalier, der anvendes i den konventionelle tekstilproduktion - som er en af de mest beskidte industrier i verden", siger Lina Sofia Lundin.

- "Et undersøgende projekt, der går i dybden med et af tekstilproduktionens problemer" sådan beskrev juryen kunstværket, da de udnævnte seks finalister i juli. Herefter er det folkets online afstemning, der har udpeget vinderen. Læs mere på www.artnordic.org.

- Med Nordic Art Insight ønsker vi at udfordre kunstnerne til at give deres bidrag til debatten om, hvordan vi kan opnå et bæredygtigt forbrug. De har været alt for usynlige hidtil. Det er vigtigt, at vi får deres hjælp, da vi lever i et samfund som styres meget af de billeder, siger Anna Norberg , projektleder for Nordic Art Insight.

Temaet for Svanemærkets kunstkonkurrence Nordic Art Insight var, hvordan vi kan opnå et bæredygtigt forbrug, der tager hensyn til klima-og miljømål og deler Jordens ressourcer retfærdigt. Kunstnere fra hele Norden deltog. Kunstnerne skulle også, fra et miljømæssigt perspektiv, beskrive, hvordan arbejdet er produceret, såsom hvilke materialer, der er anvendt. Prisoverrækkelsen fandt sted i Umeå, Sverige.
Vinderen vil også blive fremvist under Umeå Europæiske Kulturhovedstad 2014.

------------------------------
Kontaktperson: Lina Sofia Lundin +46 (0) 70-295 31 36

Læs Farvningsmanifestet