Statsministeriets kantine får Svanemærket
Studie 10, som driver Statsministeriets kantine, tager teten og sørger for, at Statsministeriets medarbejdere med god samvittighed kan nyde et måltid mad, der er tilberedt under hensyntagen til miljøet. Miljømærkning Danmark håber, at flere vil følge efter. Det gavner miljøet og skærper samtidig driftsomkostningerne.

På den anden side af Øresund er der masser af restauranter, cafeer og kroer, der har fået det nordiske miljømærke Svanen. Sverige har nemlig 37 svanemærkede restauranter. Så der er potentiale for, at flere kantiner kan blive svanemærket i Danmark.
Malene Nielsen, konsulent i Miljømærkning Danmark, håber, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi ser flere kantiner og restauranter blive svanemærkede:
"Det kræver en ihærdig og fokuseret indsats at blive svanemærket. Men det er godt givet ud", siger hun og uddyber. Når man får fokus på miljøet, vil der typisk være penge at spare. F.eks. på energiforbruget eller affaldet. Det er alene driftsbesparelser, men en vigtig økonomisk fordel er også markedsføringspotentialet. Det har stor værdi at kunne markedsføre sig med et officielt miljømærke, som Svanen.
Studie 10’s køkkenchef, Glenn Tossell, udtaler i den forbindelse:
”Det har været en lidt omstændelig proces at blive Svanemærket. Vi har endda måttet sige farvel til en leverandør, der ikke kunne leve op til kravet om at levere den dokumentation, som Svanemærket kræver. Men det er okay! Vi blev gjort opmærksomme på, at vi kunne gøre tingene smartere for at kunne leve op til Svanemærkets krav.
Og han uddyber:
”Vi ville have Svanen, fordi det er vigtigt for os at få certifikat på, at vi gør noget godt for miljøet, vores eget arbejdsmiljø og dem der spiser i kantinen.
Fakta om svanemærkede kantiner
For at en kantine kan blive svanemærket, er der en række kriterier vedrørende miljøpåvirkning og økologi, der skal overholdes. Fx skal opvaske- og rengøringsmidler være miljøvenlige og uden miljøskadelige kemikalier, affald skal sorteres og der skal være mindst én vegetarisk ret på menuen hver dag. Kriterierne er rettet mod virksomheder, der laver og serverer mad og omfatter ud over kantiner og restauranter også caféer, storkøkkener, catering og hoteller. Der findes i dag kun én svanemærket restaurant i Danmark: Studie 10’s kantine i Statsministeriet.
Yderligere oplysninger
Malene Nielsen, konsulent hos Miljømærkning Danmark, mni@ecolabel.dk
Glenn Tossell, køkkenchef i Statsministeriets kantine, stm.studie10@mail.dk
Flemming Poulsen, administrerende direktør for Studie 10, flemming@studie10.dk
David T. W. Bentzen, projektleder, dwb@stm.dk